20.12.06

Ungdomshuset, en dansk virkelighed

I disse dage flyder medierne over med kommentarer til begivenhederne ved Ungdomshuset på Nørrebro. Mange velmenende voksne mener (stadig) vi skal komme de unge autonome til hjælp, de er blevet ofre for en fejlslagen københavnsk politik. Jeg er enig for så vidt at jeg synes Københavns Kommune skal give penge til unge der ikke gider spille fodbold eller gå på diskotek - eller hvilke fritidsmuligheder kommunen i øvrigt tilbyder. Det er vigtigt at der også er plads til de lidt skæve, de lidt anderledes. Det er derfor helt mislykket at man forsøger at ”normalisere” Christiania. Det er nok svært at hjælpe de unge lige nu, men når der er faldet ro over vandene, bør kommunen i samarbejde med de unge (og det er vigtigt!) finde et andet hus på Nørrebro hvor de kan udfolde sig.

Alle parter bør erkende at Højesteret har talt: Ungdomshuset tilhører ”Faderhuset” (hvad enten man bryder sig om denne kristne sekt eller ej). Husejeren ønsker ikke at sælge. Der må derfor findes en anden løsning, det bør alle erkende.

Den private ejendomsret er en fundamental del af vores demokrati, og den ”dømmende magt” – retssystemet – er upartisk og står vagt over vores lovgivning som vi selv har udformet. Mange velmenende voksne prøver trods dette at finde en måde at ekspropriere huset på, at nulstille tidligere begåede fejl. Jeg synes det ville være grænseoverskridende og farligt hvis ”statsapparatet” fik mulighed for med et figenblad i lovgivningen at kunne sætte ”ejendomsretten” ud af kraft. Vil vi virkelig det? – Hvad vil perspektiverne ved en sådan mulighed være? hvad ville en Brixtofte kunne få ud af det?

I min generation er vi stolte af vores demokrati der har skabt fred i landet i flere generationer. Vi har lært at ræsonnere, at se (og forstå) en sag fra flere sider. Vi har arbejdet med mange konfliktløsningsmodeller. Det er sikkert også derfor så mange ønsker at forstå de unge på Nørrebro. Vi skal fastholde og udbygge vores folkestyre i stedet for at svække det når utilpassede grupper sætter det under pres. Det er i sådanne tider det for alvor skal stå sin prøve. Det skal vi vise de unge mennesker.

De virkelig skræmmende perspektiver ligger i at meget tyder på at flere og flere unge sætter spørgsmålstegn ved vores demokrati og dette demokratis evne til at løse konflikter og give dem et godt liv. Mange går med kniv i byen og har ikke tiltro til at politiet kan beskytte dem. Den hårde kernes konfliktløsningsmodel er den vi kender fra de islandske sagaer eller fra visse lande i Mellemøsten. Den største udfordring internt i den vestlige verden i de kommende årtier er derfor at genskabe og udbygge troen på vores styreform, at bibringe en forståelse for at samfundsopbygningen ikke kun er for de velstillede og veltilpassede borgere, så alle kan være stolte af den…

8.11.06

Canadabilleder igen igen...


Jeg har lavet en lightudgave af vores mange billeder fra Canada. Dvs. af første del og af anden del. Tredje del afventer lidt endnu. (Rocky Mountains...).

Det nye er at jeg har lavet serierne i flash, så man kan se billederne enkeltvis eller som selvkørende serie...

Tid til vinimport!


Sidst på året hjemtager jeg Anne og Pascal Guignets herlige beaujolaisvin til os selv, venner, familie, kolleger, kursister. Efterhånden er det blevet til en hel del vin, sådan et par paller, og den første lørdag i december har vi prøvesmagning og afhentning.

Det er en tradition gennem snart mange år og en rigtig hyggelig måde at hilse på folk på som man måske ikke ser så tit... Og desuden får vi selvfølgelig en særdeles saglig snak om årgangen - jeg glæder mig...

6.10.06

Så har jeg fået godkendt studietur til Frankrig igen...

Jes og jeg laver studietur til Midtfrankrig ugen før påske 2007 for kursister på fransk a og b-niveau, og jeg har fået godkendt rejsen af min skole.

Vi kan ikke lade være med at arrangere disse ture igen og igen. Det plejer at være rigtig hyggeligt...

  • Vi har følgende ”søjler”: Bourges, Sancerre, La Borne, Loire-slotte.

    Vi skal have kontakt med franskmændene, f.eks. har jeg tænkt mig at kontakte en byrådspolitiker (eller græsrod) i området. Loire er den sidste store rene flod i Frankrig, men mange virksomhedsinteresser står på spring for at bygge langs floden. I området er der derfor en betydelig grøn bevægelse. Det må være interessant for vores voksne kursister at høre om..

    La Borne er en ældgammel kunsthåndværkerlandsby der også har skandinaviske forbindelser.

    Sancerre giver sig selv: nogle af Frankrigs bedste – og meget specielle – vine. Især de hvide er kendte (og ganske dyre i DK), men også de røde er fortræffelige.

    Hvad slotte angår: jeg kunne tænke mig at få en ”greve” til at vise rundt på et privat slot. Jeg ved selvfølgelig ikke om det kan lykkes, men jeg vil fare på med krum hals!

    Vi skal osse have tid til at shoppe i Bourges’ smukke gamle bydel…

    På hjemmesiden www.odel.dk/studietur2007/ kan I se nærmere...

Gamle kammerater fra gymnasiet...

Det er utroligt hvad de tre år betyder! Jeg har jo lavet så meget siden...

Alligevel glæder jeg mig meget til at skulle til Holsted (Sydjylland) på weekend sammen med fire gamle klassekammerater. Efter få minutter falder vi ind i de gamle roller fra dengang mellem 1965 og 1968

22.9.06

Gør overskæg en forskel?


"La moustache" har haft premiere og har fået rigtig gode anmeldelser.

I Berlingske Tidende skriver Mads Kastrup blandt andet at filmen er "en seværdig, ja, ligefrem foruroligende film" og at den "bringer uomgængeligt minder om David Lynch's mystik..." Afslutningsvis skriver han: "Man går fra filmen med fornemmelse af et stik i virkelighedsopfattelsen, hvilket er den egentlige bedrift".

Regitze og jeg må vist en tur til København og Grand...

15.9.06

At skrive i cyberspace for...?

Jeg har udvidet mine faglige hjemmesider med debatfora og interaktive linksamlinger. Der har i den senere tid været et stigende antal besøgende (på hverdage nu typisk mellem 25 og 35). Jeg kunne egentlig godt tænke mig at komme i dialog med dem, hvem er de? Hvad kommer de efter? Finder de det de søger? Gad vide om jeg nogensinde får svar på det?

Det værste der kan ske, er at jeg må fjerne disse interaktive sider igen. Det er jo lidt pinagtigt at have sådan nogen liggende hvis ingen skriver på dem … andre end mig!

Øh...

Der er jo heller ikke mange der giver sig til kende her...

1.9.06

Vores første Canadabilleder er på nettet...

Bare rolig! - jeg sad ude i en båd da jeg tog billedet, men bjørnen var så tæt på at jeg kunne lugte at den havde dårlig ånde!

Nu da vi har fået turen lidt på afstand, synes vi at det måske var den mest spændende sommerferie vi har haft. Ikke mindst de mange naturoplevelser sidder i kroppen... Vi må tilbage...

Efter at jeg havde slettet de dårlige billeder, var der 1200 tilbage (og lidt video forstås)!! - Jeg har sorteret dem og lægger en ultralight udgave på nettet.

I dag kommer 1. del (Vancouver, The Sunshine Coast, Vancouver Island), senere kommer en anden og en tredje del...

25.8.06

Elearning...

Så er skoleåret i gang igen! – Vi har lige haft introuge med en ny 1. hf som jeg skal undervise i dansk. 25 unge mennesker mellem 16 og 24 år, og de ser søde ud! – Det skal nok blive hyggeligt, og vi skal selvfølgelig også tage os nogle kampe ind i mellem. Sådan må det være! Og så fortsætter jeg med mit enkeltfags franskhold på andet år om aftenen. Voksne mennesker, aldersmæssigt i den sidste del af deres aktive karriere (+ et par unge….). Det bliver også hyggeligt og forhåbentlig spændende og måske med en studietur til Frankrig til foråret…

MEN NOGET ER IKKE SOM DET PLEJER AT VÆRE!! Jeg skal kun af sted tirsdag og torsdag, resten af tiden er jeg hjemme. Det er jeg fordi jeg har sagt ja til at undervise i dansk elearning. Et hold der via computer skal tage en fuld danskeksamen fra efterårsferien til sommerferien. Nogle bor sandsynligvis i Lyngby, andre i Singapore…

Jeg er lidt tøvende over for hvad det er jeg har gang i, hvad jeg har sagt ja til! En hel danskeksamen på under den halve tid uden ”konfrontationstimer” (som det hedder) og udelukkende med skriftlig arbejde, og så efter en ny og meget anderledes undervisningsplan efter gymnasium- og hf-reformen. Men det skal jo nok gå, det plejer det jo… Gudskelov har jeg en kollega der har prøvet det her før…

Hvis nogen af jer vil vide hvad elearning er, er her en link til vores brochure…

Og så ved jeg i øvrig heller ikke om jeg kan holde ud at være så meget (alene) hjemme…

3.8.06

"Vi læser, så vi ved vi ikke er alene..."

...sagde en af personerne i Richard Attenboroughs gribende film ”Shadowlands” som jeg genså i aftes. Senere husker hovedpersonen udtalelsen og tilføjer
”Vi elsker, så vi ved vi ikke er alene…”

I denne ferie er jeg så privilegeret at jeg både har rejst, oplevet og set… og nu har tid til at læse. I sommerhuset har vi ikke internet. Fjernsynet kan kun tage DR1 og TV2 med sne på (og så kan vi selvfølgelig se medbragte dvd’er, forstås… ). Regitze er på arbejde, og jeg er alene en stor del af dagen. Jeg kan ikke andet end læse (og lave havearbejde, god mental afveksling…).

De sidste par år har jeg i sommerferien læst en række af Jean Hougrons romaner fra Indokina i kolonitiden, en reminiscens fra min fascination af Vietnam der fik sin forløsning i min lange rejse i 2004. I sommer har jeg læst Leif Davidsens nye roman ”Den Ukendte Hustru”, (spændende og hurtigt læst) samt to erindringsbøger der er meget forskellige: Herbert Pundiks: ”Det er ikke nok at overleve” og Jørgen Leths: ”Det uperfekte Menneske”. Herbert Pundik er en skarp analytiker, et intelligensmenneske, et menneske der forstår at ræsonnere. Han virker sympatisk, men ikke egentlig morsom (men han har blik for anekdoter og bizarre hændelser). Til gengæld lærer man både meget om mennesket med den temmelig eventyrlige skæbne, om Mellemøsten (hvis logik jeg ellers ikke fatter meget af…) og om nyere dansk historie. På grund af sin evne til at se en sag fra flere sider er han trods jødisk baggrund meget troværdig i omtalen af araberne.

Jørgen Leth fik jeg lyst til at læse – ikke så meget på grund af den meget omtalte affære med den haitianske koks datter – men fordi jeg fornemmede et sansemenneske, et hudløst ærligt individ der tør stå ved handlinger eller holdninger der ikke altid er politisk korrekte, og som måske er smertefulde. Et menneske der tør, der tager chancer med sit liv, der lever sine sanser fuldt ud…

Jeg synes det er fascinerende at læse sådanne mennesker. I tilfældet Jørgen Leth må jeg indrømme at sanseligheden har en for høj pris. Han er en stor kunstner både med ord og med billeder, men hans evige rastløshed og ustadighed (negative konsekvenser af åbenhed og nysgerrighed) er livet igennem et kæmpe problem for ham selv og får ham til at træde rigtig meget på mennesker der holder af ham: kvinderne… - og hans børn, kan han være et fast voksent holdepunkt for dem? (det sidste skriver han ikke rigtig om.) Når sanseligheden bliver for stærk, kan den opleves som svaghed, man bliver et viljeløst offer. Jørgen Leth gennemgår alvorlige personlige kriser og depressioner. Selv som midaldrende ved han ikke rigtig hvad han vil med sit liv. Han fremstår ikke som et dumt svin, og han kan sagtens gennemskue sammenhænge. Alligevel roder han sig ud i affærer der helt indlysende vil ende med at han gør andre (og sig selv) ondt. Så er det en fattig trøst at smerten og lykken er hinandens bestemmende forudsætning.

Jørgen Leth skriver at hans første inspiration til Haiti var Graham Greenes roman ”Maskespillet” (”The Comedians”) og taler om ”den surrealistiske horrorstemning der fremmanes i den”. Den bog må jeg læse! Biblioteket venter! - Jeg kommer til at tænke på at en anden bog af denne pragtfulde forfatter ”The Quiet American” - som var en af mine hovedinspirationskilder til min fascination af Vietnam. Greene kan om nogen fremmane eksotiske miljøer, spænding, mystik, kynisme, erotik… - og så er han meget, meget morsom! ”The Quiet American” er i øvrigt for relativ nylig filmatiseret med en meget vital Michael Caine i hovedrollen som en desillusioneret og kynisk journalist bevægende sig rundt i Saigon i særdeles autentiske sydøstasiatiske halvtredseromgivelser… Se den film, den gør noget ved dig… - jeg måtte rejse ud og se de gamle hoteller og byerne (Saigon, Hoi An) hvor filmen var optaget!

2.7.06

To rejsebreve fra Canada

Jeg har skrevet et par rejsebreve med med indtryk og billeder fra den første uge af vores rejse

http://odel.dk/artikler/Rejsebrev1fraCanada2006.doc
http://odel.dk/artikler/Rejsebrev2fraCanada2006.doc

Opdateret... linkene bør virke nu...

24.6.06

Jeg har sommerferie!


Det er rigtigt! - Efter en afsindig måned med to klasser til eksamen og censorater på fire skoler, og Magnus der blev student, er det nu ganske vist: JEG HAR SOMMERFERIE!!!

I morgen flyver vi til Vancouver, det virker helt surrealistisk, jeg har ikke nået at få sjælen med... men alt skulle være i orden. Magnus passer på vores hus, Jesper, Esther og Marianne + baby har lånt sommerhuset.

Måske skriver jeg lidt derovre fra nogle netcaféer, ellers... GOD SOMMER til alle der kigger her forbi...

19.6.06

Magnus blev student i dag!

Så lykkedes det! - Magnus, den sidste hjemmeboende sluttede af med 9 i historie...

16.6.06

Tyrkiet... - og europæisk hykleri

I dag taler EU's regeringsledere igen om Tyrkiet og optagelsesforhandlinger med EU. Også i dag har Tyrkiet overvejet at rejse tiltale med et stort antal kurdiske borgmestre der ”glemte” at gå kommandovejen, men henvendte sig direkte til den danske statsminister i en sag om en kurdisk radiostation der sender fra Danmark. Det risikerer de nu op til 8 års fængsel for.

Jeg synes EU optræder hyklerisk over for Tyrkiet. Det er indlysende at tyrkerne ikke kan blive medlemmer af EU. Alt for mange europæere er modstandere af det projekt. Landet er for anderledes, for fattigt og for stort. I flere af de store lande vil sagen blive sendt til folkeafstemning. Resultatet af denne folkeafstemning – f.eks. i Frankrig – kan der ikke herske megen tvivl om. Det ved politikerne!

Hvorfor siger vi ikke til tyrkerne med det samme: Ærlig talt gode venner, I kan ikke blive medlemmer af EU, men vi kan lave en masse begunstigede handelsaftaler med jer, aftaler om militært samarbejde, og i det hele taget samarbejde på en lang række måder hvor det er ønskeligt og lad-sig-gørligt. For min skyld kan vi godt forære dem nogle fordele og udviklingsstøtte som kompensation for alle de år hvor vi har holdt dem hen...

I øjeblikket forlanger vi af tyrkerne at de på en række områder skal ”leve op til europæiske standarder” (og det er ikke Berlusconi-standarder vi her taler om!). Men hvorfor skal de egentlig det? Hvorfor skal de være som os? De er jo ikke som os, de er jo faktisk ret forskellige fra os. Det synes de også selv. Selv mange tyrkiske familier der har boet generationer i Danmark, synes det. De vil gerne leve i deres egen kulturkreds, og kun de færreste tyrkiske børn bliver gift med danskere. De er jo ikke udelt glade for vores samfundsmønstre, ligesom vi f.eks. ikke er begejstrede for deres herskende kvindesyn. (Man kunne forestille sig europæernes opstandelse over en tyrkisk eu-kommisær for familieanliggender!)

Jeg synes vi skal være gode naboer. Så kan tyrkerne leve som de gerne vil, og vi kan leve som vi vil. Vi kan rejse på besøg i deres smukke land som turister, ja vi kan købe sommerhuse i deres land, og de kan få aftaler om midlertidige arbejds- og opholdstilladelser på områder hvor vi mangler arbejdskraft (f.eks. bygningshåndværkere). Vi kunne hjælpe dem med deres uddannelsessystem, så de kan få opkvalificeret den meget store og tilbagestående landbefolknings uddannelsesniveau.

For et par år siden var jeg på en længere rejse i Vietnam, et land der er langt fattigere end Tyrkiet. Ikke desto mindre er der kun en lille procentdel analfabeter, og vietnameserne er verdensmestre i at få f.eks. japanere til at sponsorere folkeskoler, inventar, bøger mv. overalt i landet. Kunne europæerne hjælpe tyrkerne på samme måde med massive hjælpeprogrammer som tyrkerne selvfølgelig selv styrer? Kan vi på sigt lave en samarbejdsaftale med Tyrkiet som kunne tjene som model for andre lande der gerne vil have del i den europæiske rigdom?

8.6.06

"Børnemiddag" på Sandet...

Vi har været nogle dage på landet... - uden kontakt med Nettet!! - jeg overlevede...

Vi prøver at lave en månedlig hyggemiddag med alle børnene + kærester. Dennegang havde vi en rigtig hyggelig dag og aften på Sandet. Vi manglede bare Sara der stadig er i Dublin...

Se billederne...

30.5.06

Biskoppen har svaret mig!

Ja, det vil sige hun har modtaget mit brev af 9. maj og vil undersøge sagen nærmere...

Indsigelser til det offentlige tager jo sin tid...

24.5.06

Da Vinci - øh mysteriet

Jeg er den eneste i vores familie der ikke gider læse Dan Browns bøger. Alle andre er vildt optaget af dem, undertiden bliver jeg koblet af ved middagsbordet, men jeg giiider altså ikke læse de bøger. Jeg bliver ikke fanget af hellige graler eller om hvorvidt Jesus blev gift med Maria Magdalene eller ej… - Eller har jeg misforstået noget?

Kristian sørgede for premierebilletter til filmen. Det bedste var at Regitze og jeg hyggede os på en café inden filmen med ham og en masse af hans kollegievenner, for filmen fangede mig slet ikke, og jeg kedede mig bravt.

Jeg tror problemet ligger i manuskriptet der sætter sig mellem to stole (kan et manuskript det?). Personerne snakkede, nej taaalte, taaalte og taaalte. Nogen af dem spurgte, og andre blev ved med at kunne komme med nogle meeget lange og kloge svar uden forberedelse eller uden at slå noget op. Indholdet var så lommefilosofisk og indviklet at jeg hurtigt stod af…

Instruktøren har sagt at man skal se filmen som underholdning og ikke som et religiøst partsindlæg. Men filmen vil alligevel begge dele. Problemet er så at al den snak går ud over filmens tempo. Filmen går i stå, der sker ikke nok, underholdningsværdien går fløjten, den er simpelthen gab. Det har instruktøren åbenbart været klar over, for han sovser den ind i massiv lyd… det hjælper bare ikke - selv om det selvfølgelig forhindrer én i at falde i søvn…

Hvad så med Tom Hanks? – Jeg kan ikke se den mand uden at tænke på ”Søvnløs i Seattle”… Og da jeg så den, tænkte jeg hele tiden på Forrest Gump… Tjah... - han fænger bare ikke her, man er simpelthen ligeglad med hvordan det går ham…

Hvad med Audrey Tautou da? Hun er jo en skuespiller der kan det hele, tidens måske største stjerne. Åh Amélie… - smuk, sjov, sjælfuld, fræk… Hun bliver i det meste af filmen gemt i halvmørke, og det mest opsigtsvækkende ved hendes rolle er hendes mildest talt alternative engelske udtale…

I går var jeg inde at se ”Caché” (”Skjult”), og se, det er jo en helt anden historie…

16.5.06

Jeg fik hende, gjorde jeg...

Min skønne, dejlige, unge kone har tilbragt det meste af eftermiddagen vandret på sofaen i stuen, så'n med snuden akkurat liiige oppe over det uldne tæppe. Hun har været tidlig oppe på arbejde, og så har hun arbejdet så hårdt i sommerhuset heeeele weekenden, siger hun.

Lige før fik jeg hende med megen besvær hen å' lade sig bespise på Café Vivaldi, men allerede på vejen hjem (det tager fem minutter) begyndte hun igen at fable om sofaen og det uldne tæppe! Nu ligger hun der...!

Arbejde hele weekenden! - som I kan se ovenfor, er det i høj grad en sandhed med modifikationer. Hvis hun ser billedet, vil hun selvfølgelig påstå at det er udtryk for ondsindet bagvaskelse og er taget på 1/1000 sekund...

10.5.06

Jeg er godt gammeldags forarget…

I søndags var jeg som så mange andre danskere til konfirmation i Den Danske Folkekirke. Præsten benyttede lejligheden til fra prædikestolen at belære menigheden om at ”islam bygger på én stor løgn”, at konfirmanderne skal ”respektere deres muslimske klassekammerater som mennesker, men ikke som muslimer” med mere af samme skuffe. Hele prædikenen havde undertonen af at Danmark er et kristent land, og at indvandrerne var en slags allerhøjst tålte, andenrangs borgere. Langt hen ad vejen en tale der ville gøre sig på Dansk Folkepartis årsmøde…

Men… er det Folkekirkens opgave at indskærpe konfirmander politiske holdninger af den kaliber? – Og hvad med de muslimske klassekammerater der var gæster i kirken til deres kammeraters store dag? - Skal de finde sig i at deres religion bliver nedgjort på den måde? Hvad hjælper det integrationen i fremtiden at unge bliver opdraget med sådanne unuancerede holdninger? Har folkekirken ikke et medansvar for at formidle forståelse og bygge bro mellem kulturer?

Jeg har klaget til biskoppen i Helsingør Stift, spændende hvad hun svarer mig…

7.5.06

Dovenskab er godt mod stress...

Hvad jeg længe har haft på fornemmelsen, har vist sig at være ganske vist:

En dosis dovenskab er god medicin mod stress. siger stressforskeren Thomas Milsted, der er leder af Center for Stress, til NORDJYSKE Stiftstidende.
- Problemet er bare, at vi ser dovenskab og pauser i arbejdstiden som uintelligent. Så afstressning er kulturelt imod os, siger Thomas Milsted.
I dag er over 44 procent stressede med mellemrum, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.
- Dovenskab aktiverer nogle stoffer, der modvirker stress. Pulsen kommer ned, og hjertebanken og blodtrykket falder, når man dovner, siger Thomas Milsted.

Jeg går lige ind og tager en slapper…

6.5.06

bryllupsdag...




  • sol og varme
  • brunch
  • lørdagsjazz
  • Madam Spruncks gård
  • hm...

4.5.06

Juhu!

  • solen skinner, og det er dejlig vaaaarmt
  • bøgen er begyndt at springe ud i skovene omkring Helsingør
  • der er flag på busserne
  • der er lys i vinduerne
  • for det er jo 4. maj og min fødselsdag...

3.5.06

Dublinbilleder på nettet...

Så er billederne fra Regitzes og mit påskebesøg i Dublin hos Sara på nettet... - i en pixiudgave ...

2.5.06

Jeg er stået op!

Slaget er tabt, ikke flere servicerende, medfølende dialoger i denne omgang à la

- gider du lave mig en kop kaffe, skat?
- Tror du, du kan tåle det i din mave?

Hverdagen trænger sig på, man må tage en chance med sit liv, eller som gode, gamle Kierkegaard udtrykte det

At vove er at miste fodfæstet for en stund -- ikke at vove er at miste sig selv.

Syg... på den gode måde!

Jeg har været syg et par dage, ikke sjovt!

I dag forholder det sig lidt anderledes. Når jeg ligger i min seng, har jeg det ok. Hvis jeg står op, er jeg svimmel og skynder mig i seng igen. Det vil sige… jeg har endnu ikke gjort forsøget, men er sikker på det forholder sig på den måde. Der er jo ingen grund til at løbe nogen risici!

Jeg ligger derfor nu med to hovedpuder i min seng og skriver med lad ynde på min bærbare. Skype og Messenger er slået til, så jeg kan nås hvis nogen i min nære omkreds skulle få den ide at spørge til mit helbred, men mobilen er lukket. Tænk, hvis én fra mit arbejde skulle finde på at ringe…

Egentlig er det ikke så tosset, det her. Det er legitimt at lade sig opvarte, og ens omgivelser kommer med bekymrede forespørgsler til helbredet. Så svarer jeg henholdende, for jeg er jo ikke helt sikker på endnu at det går den rigtige vej…

30.4.06

Globaliseringen... på godt og ondt!

I mange år er vi vænnet til at se globaliseringen som en styrke og en berigelse. Det at vi kunne rejse jorden rundt på få timer, gav uanede oplevelsesmuligheder. Kulturmøder åbnede døre, man lod sig inspirere, disse møder skabte dynamik både personligt og i samhandel. Vi lod os fascinere af livsstilen hos fjerne folkeslag og erstattede medisterpølsen med sushi eller falafel. Vi lyttede til reggae eller U2 mere end Bamses Venner og kendte Los Angeles væsentlig bedre end Valby. Vi syntes det var fedt når vores børn kunne møde andre unge ved at rejse et år rundt i Australien eller New Zealand.

Hvad vi i alle årene snakkede mindre om, var at folk fra tilbagestående egne søgte mod os. Mange flygtede fra fattigdom og undertrykkelse i lande som Palæstina, Irak, Afghanistan eller Somalia. Lige pludselig udgjorde de 10 % af befolkningen i vores land! - Har vi nogensinde haft en debat om vi ville det? … I mange år gav vi dem ikke rigtig en chance i det danske samfund, men betalte dem for at lave ingenting eller for at lave det arbejde vi ikke selv gad beskæftige os med. Vi undrede os når deres unge kastede sten mod politiet i Vollsmose, hvad gjorde de det for, når de nu var flygtet for vold og krig i deres hjemlande. Lige pludselig opdagede vi at de havde lavet parallelsamfund til vores med helt andre regler for hensigtsmæssig opførsel. De havde et andet syn på velfærdssamfundets ydelser, på betydningen af uddannelse, på samliv, på menneskerettigheder, på børneopdragelse. Ja, på helt centrale områder i liv og dagligdag.

Efter ikke at have gjort noget i over 20 år opfattede vi leverpostejfarvede danskere pludselig disse mennesker for en trussel mod vores demokrati og samfundsmodel. Det skulle der en muhammedkrise af gigantiske dimensioner eller billeder af brændende biler i parisiske forstæder til før vi for alvor forstod.

I snart mange år har jeg ydet mit lille bidrag ved at forsøge at medvirke til at få unge ”etniske” gennem vores uddannelsessystem. Undertiden har jeg været vidne til uhyrligheder når piger mellem 1. og 2. hf mod deres vilje blev bortgiftet i sommerferien med en fra hjemlandet. Resultatet var typisk at de ikke fik en uddannelse, men blev fødemaskiner i stedet - og i øvrigt skulle forsørge og servicere ægtefællen der ikke havde store muligheder for at få job i det danske samfund og tit ikke gad sætte sig på skolebænken. Resultatet var oftest Backgammon og arabisk tv i alle døgnets lyse timer til fyren. Blevask, madlavning, servicering og rengøringsjob (om natten) til pigen.

Selv om det ikke altid lykkes, glæder jeg mig over hvor mange af de unge der gerne vil have en uddannelse. Jeg bliver rigtig glad når vi – undertiden - får en solstrålehistorie. Jeg glædede mig sammen med de unge piger da 24 års reglen kom. Den var måske ikke særlig elegant og ramte undertiden forkert… Men nu kunne nogle af ”mine unge” få lov at få deres uddannelse i fred og fik et godt argument over for familien - der igen fik et godt argument mod arrangeret ægteskab over for familien i oprindelseslandet, så de ikke tabte ansigt…

Det var svært at forstå at der ikke var bred politisk opbakning til loven. Efter så mange år med kæmpe problemer var politikerne fortsat ikke klar til at gøre noget effektivt! Positivt er det at der synes at være bevægelse i Det radikale Venstre hvis naive indvandrerpolitik indtil nu har sikret en superstrammerpolitik fra regeringen inspireret af Dansk Folkeparti. Tak til Naser Khader! Interessant er det også at andre europæiske lande, der kritiserede Danmark for 24-års reglen, selv nu overvejer lignende tiltag…

26.4.06

Kinesiske kvinder vokser ud af bh'en


I går kunne man læse følgende overraskende historie i Politiken:

”Kinesiske kvinder vokser ud af bh'en”

Artiklen meddeler den forbavsede læser at kinesiske kvinder har fået større bryster - hvis man skal tro undertøjsproducenterne. Det seneste år har flere undertøjsproducenter nemlig oplevet en øget efterspørgsel på store bh-størrelser, skriver avisen Shanghai Daily:

»Engang lavede vi kun A og B -skåle på mange af vores bh-typer, men nu er der kommet stor fokus omkring C-skåle - især i store byer som Beijing og Shanghai«


siger Feng Wei, der er talskvinde for det taiwanske undertøjsmærke Ordifen, til Shanghai Daily. Zhang Jing, der er sælger hos Triumph, er forundret over, at så mange kvinder under 20 år har behov for en bh med en C, D eller E-skål:

»Det er så forskelligt fra før, hvor de fleste unge kvinder brugte en A eller B-skål. Man ville aldrig forvente, at disse tynde kvinder har en så flot krop, uden at den er af plastik«


Det er dog ikke kun undertøjsproducenterne, der har lagt mærke til de kinesiske kvinders øgede brystmål. I sidste uge udgav Instituttet for Tøjteknologi i Beijing en rapport, der viste, at den gennemsnitlige omkreds af de kinesiske kvinders brystkasse er blevet en centimeter større siden starten af 1990'erne. Det gennemsnitlige mål er på 83,53 centimeter. Det øgede brystmål skyldes angiveligt, at kvinderne er begyndt at spise mere nærende kost, og at kvinderne i større grad deltager i sport.

Der foreligger ingen oplysninger om hvorvidt samme fænomen kan iagttages på vore breddegrader. Artiklen meddeler heller ikke hvilken indflydelse ”den mere nærende kost” har på mænd…

21.4.06

”Match Point”

  1. Egentlig er jeg ikke vild med Woody Allen. For meget selvoptaget, navlebeskuende, hypokondrisk halvintellektuelt snakkeri, og jeg er mere til drama end til komedie. Men jeg må indrømme at han er en fantastisk filmskaber. Han har skabt filmscener der i deres ironi, vid, følsomhed osv. er klassiske og er gået over i filmhistorien. Hvorfor laver den mand ikke kortfilm? 1 1/2 time i selskab med ham er ulideligt...

    Nu har han lavet en ny film ”Match Point” der bliver anmeldt i dag, og den må jeg se! Woody Allen har forladt det trygge Manhattan og er taget til England hvor han ifølge Ebbe Iversen i Berlingeren har skabt en ”moralsk, social og erotisk thriller”. I den kvindelige hovedrolle ses over for irske Jonathan Rhys-Meyer halvt danske Scarlett Johansson som Iversen mener ”nærmest damper af på én gang doven og farlig sensualitet”. Det tvivler jeg ikke på. Jeg har set hende i tidligere film nærmest brænde gennem lærredet på trods af sin meget unge alder. Hun bliver én af Hollywoods største stjerner. Gad vide om vi også får hende at se i danske film?

    "Match Point" er nu tydeligvis ingen Hollywood-produktion, for som Iversen skriver:
”flere af personerne ryger cigaretter uden at være sindssyge eller kriminelle, og i øvrigt er det snarere dialogen end billederne, der bærer den
psykologisk solidt funderede historie”

13.4.06

God påske!

Om lidt tager vi op i vores sommerhus i Tibirke Sand hvor der ikke er internet.

Derfor... god påske til alle!

Ma'am

Irerne kaldte Regitze for ma’am. Jeg synes egentlig det klæder hende, så nu kalder jeg hende også for ma’am.

Der er bare det ved det at lige før sendte hun mig det der blik, som om hun var ved at udstede en fatwa i mod mig, så nu…

Antisocial behavour

Forleden dag var vi i Wicklow Mountains ved et vandfald. Ved indgangen stod at the visitors var kindly asked til ikke at udvise antisocial behaviour. Vi diskuterede lidt hvordan man udviser social henholdsvis antisocial behaviour ved et vandfald…

Det blev vi mindet om da vi i går kom hjem til Strandgade. Vores trappesten og lille bed foran huset var fyldt med halve pizzaæsker, en ølflaske, en masse papir (og det der er værre), og det til trods for der står en affaldsdims på gaden mindre end 50 meter væk…

Lidt forstemmende… - alligevel gider vi ikke have forbudsskilte på Strandgade…

11.4.06

Oscar Wilde


Vi har set en statue af én af øens kendteste sønner, forfatteren Oscar Wilde i lettere henslængt positur. Jeg husker ham fra gymnasiet som en af de lidt sjovere forfattere at læse blandt ældre, engelsksprogede tekster.

Ved statuen er der en række af hans små ”bons mots”. Et af dem lyder:

”Jeg kan modstå alt, undtagen fristelser”

I grunden ret sympatisk og livsbekræftende…

8.4.06

Så er vi i Dublin...

Eller rettere i Booterstown lige syd for byen. Sara arbejder på St Helens SAS Radisson Hotel indrettet i en gammel herregård. Hun har passende fået os installeret i deres bedste suite "The cherry suite" - soveværelse og dagligstue/spisestue med kæmpe balkon med udsigt over Herregårdens hovedbygning, park, Wicklow Mountains og… havet.

Her er gratis bredbånd, og jeg ligger pt. med lad ynde og skriver på min bærbare i min seng, omgivet af en kop selvlavet nescafé, to småkager og en indpakket kvadratchokolade mens min skønne kone pusler i badet…

Lidt senere…

Vi har været nede for at spise morgenmad. Irland har ingen farlige dyr, Dublin er rimelig sikker om natten. Kolesterol synes at udgøre den største fare…

6.4.06

Irland...

Så sker det endelig! - Vi skal rejse, og det er i morgen, og jeg skal meeeeget tidlig op...

Vi skal til DUBLIN. Bliver det sjovest at pubcrawle i Temple Bar eller at vandre i Wicklow Mountains?

Katie Melua

Jeg indrømmer det! – jeg kan slet ikke stå for hverken hende eller hendes stemme (og ja, jeg kan også lide Nora Jones). Jeg nåede selvfølgelig ikke at få billetter til den udsolgte koncert i Falkonercentret den 26. marts. Heldigvis fik jeg hende optaget på dvd ved julekoncerterne sendt i Danmarks Radio, og jeg har begge hendes plader som jeg lytter en del til på min Ipod (ups endnu en elektronisk dims!).

Jeg blev lidt bekymret da jeg i dag avisen kunne læse om samme Melua at
”hun har kapret tilhængere i alle aldre, måske er især de lidt mere modne
mennesker, der ikke lige orker P3, The Voice eller plagsom heavy guitar i
døgndrift, gode kunder i Meluas naturkostforretning.”

31.3.06

Jeg elsker at rejse...

Jeg får lyst til at citere Benny Andersen:

”… i syden gør man alt for åbent tæppe
Elsker, skændes, lever, fløjter, dør
Rigtigt
Det er medfødt
I norden har man snue kræft misundelse
I norden går man uden om pytterne
Uden om statuerne
Uden om hinanden…”

Er græsset altid lidt grønnere i naboens have?

I påsken skal vi til Dublin hvor Sara bor for tiden. Der giver folk drinks på værtshusene, og der går får på vejene. Der er det grønt og ikke gråt. Jeg glæææææder mig.


Til sommer skal Regitze og jeg til Vancouver og Rocky Mountains, whaw… - med al respekt for Yding Skovhøj….

Men tag ikke fejl! – jeg elsker Danmark, Helsingør, Strandgade og Regitze… Og hvem siger at man skal riverrafte i British Colombia, når man kan leje en kano en time på Mølleåen? (suk!)

29.3.06

Age before beauty!

I dag da jeg skulle ind i én af mine klasser, åbnede en pige med store armbevægelser og et strålende smil døren for mig og forkyndte:

”Age before beauty”...

Lidt frækt, ikke? – Alligevel blev jeg lidt glad. Hvorfor gjorde jeg mon det?

Baselitz... og Brassaï

Vi har været på Louisiana lokket af forskræp om Baselitz, en af ”det 20. århundredes betydeligste tyske kunstnere”. Jeg synes at billederne var uappetitlige, afskårne lemmer, syge farver. Det originale bestod måske i at mange af billederne var vendt på hovedet?

Hvad er kunst? – det er måske også at bevæge folk væk fra ligegladheden, få dem til at føle sig utilpasse - for at de derefter rigtig vil kunne nyde glæden?

Sådan virkede det på mig da jeg efterfølgende så den ungarnskfødte pariserfotograf Brassaï:

natfotografier fra parisiske arbejderkvarterer med ludere og lommetyve, regnvåde brosten under gadelamper. Barske, men stemningsmættede og i en sær forstand livsbekræftende. Hvor er det længe siden jeg har set sådan en rigtig god 60’er film noir fra Paris, Melville og Alain Delon.

Brassaï er blevet spurgt hvorfor han kun fotograferer om natten. Han svarede (citeret efter hukommelsen):

om dagen er der alt for mange skarpe detaljer. Om natten ligger to tredjedele hen i skygge, beskueren kan kun ane og må digte sig til resten…

27.3.06

Jeg har glemt at fortælle hvad hun hedder!


Jeg har glemt at fortælle at den skønne hedder Qtek 9100, og at hun ser sådan her ud…

Min nye kærlighed er på nettet!

Jeg har set hende på nettet! – hun er fotograferet både forfra, bagfra og lukket op. Hun er næsten endnu smukkere på disse billeder end i virkeligheden. Der er flere andre – især mænd – der diskuterer hende ivrigt. Det skal de ikke, for hun er min, og jeg bliver meget vred hvis de taler dårligt om hende. I mit hoved er hun ufejlbarlig selv om jeg aldrig har haft hende mellem fingrene…

26.3.06

Jeg er blevet forelsket i en dims...

Ja, altså sådan en elektronisk én. Jeg synes hun er dejlig, rund og buttet og så med et tastatur lige til at spille på. Egentlig har jeg ikke brug for hende, for jeg har masser andre tangenter at spille på… - På den anden side, man må vel have lov at flirte!

Hvordan kan det være at jeg aldrig bliver klogere? Mine ben styrer mig hen til Telia-forretningen i Stengade hvor jeg har set dejligheden gennem vinduet. Mine ben har flere gange styret lige mod indgangen, bare for at få hende demonstreret. Det er der da ikke noget galt i, vel? – Det er nu alligevel indtil nu i sidste øjeblik lykkedes min hjerne at navigere forbi og hen til Føtex hvor jeg skal købe ind…

Jeg tør ikke sige det til Regitze, men egentlig tror jeg hun ville kunne forstå mine ben. Hun har selv meget svært ved at forhindre sine ben i at gå ind i Noa Noa selv om hun bestemt gør sit bedste…

24.3.06

Hej Blog...

Hej
Jeg har altid været god til at føre dagbog.... - sådan i otte dage. jeg er ret spændt på hvordan du og jeg kan sammen...