21.7.07

Vi er kommet hjem fra Rusland...



Her er et ikke særligt nænsomt udvalg af mine billeder...

- Tryk på linket nedenunder og derefter på knappen "diasshow"
http://picasaweb.google.dk/peterodel/DeRussiskeFloder91972007

Posted by Picasa

8.7.07

Så er det endelig FERIE!

Vi nåede lige i går at lave grillaften for naboerne - inden vi i morgen rejser til Rusland.

Jeg regner med som sidste år i Canada at skrive rejsebreve og udgive dem her på bloggen. Vi skal jo sejle 2000 km. på de russiske floder, så der skulle være tid nok! Jeg ved ikke hvordan det bliver med internetadgang, så måske kan jeg først lægge brevene ud når jeg kommer hjem.

Vi får se....

I mellemtiden GOD FERIE til alle de der finder det ulejligheden værd at kigge forbi disse sider....

3.7.07

Hvorfor hjælper tro og religion ikke til en mere human verden med respekt for "næsten"?

I øjeblikket kan vi ikke åbne vores avis uden at se artikler om terrorangreb i Storbritannien. Politiet har pt. anholdt otte personer hvoraf de tre er læger. Indtil for et års tid siden troede jeg at unge mennesker, der kunne begå terror, var samfundets tabere, unge mennesker der ikke kunne klare sig i det vestlige samfund, unge mennesker der begyndte at gå i moskeen for at finde fællesskaber og holdepunkter i tilværelsen, unge mennesker der blev fyldt med had til et samfund de ikke havde forudsætningerne for at begå sig i.

Allerede sidste sommers terrorangreb i Londons metro afslørede at virkeligheden så anderledes ud. En af terroristerne var en meget afholdt lærer! – og nu de tre læger der alle har vellønnede jobs i det i det britiske hospitalsvæsen, én af dem i en uddannelsesstilling. Hvordan kan højtuddannede læger, der formodes at ville slås for liv og smertelindring, transformere sig selv til massemordere? Hvor kommer al det had fra? Er det religiøst betinget? Er der andre forklaringer?

Jeg tror ikke på enkle forklaringer. Jeg har læst den fransk-marokkanske - humanistiske -forfatter Tahar Bel Jellouns bog om Islam, om Islams søjler, om den medmenneskelighed religionen indebærer, om dens sanselighed mm. Jeg tror mange muslimer i den vestlige verden kun har et ønske: at blive integreret i deres nye land, at skabe lykke og velstand for sig selv og deres børn. MEN … hos nogle fremelsker religionen også intolerance og ligefrem foragt for anderledes tænkende: Jeg ser omtalt i pressen mennesker der definerer sig selv først som muslimer og derefter som borgere i et samfund, mennesker der foragter vores demokrati (men næppe vores velfærdssamfund), mennesker der skyder folk af en anden tro fra sig, mennesker der understøtter et ”vi muslimer” og et ”de andre”, mennesker der søger en polarisering og måske endda konfrontation. De omtaler endda undertiden kristne som ”korsfarere” og tror altså at kristne – f.eks. i Irak eller Afghanistan - går i krig for deres religion…

Og nogle kristne er - på trods af de ti bud - ikke meget bedre. Jeg taler ikke om Middelalderens inkvisition eller korstog, ikke engang om Indre Mission. Jeg tænker på ganske almindelige præster og politikere i det danske samfund. Som tidligere nævnt på denne blog var jeg sidste år udsat for – ved en konfirmation i den danske folkekirke – at præsten fra prædikestolen omtalte Islam som ”byggende på en stor løgn” (i modsætning til Kristendommen, forstås!). Jeg blev forarget, for der var unge muslimer til stede i kirken for at fejre deres klassekammerater. Hvad betyder det for integrationen at de skal finde sig i sådan en svada om deres religion (som de i øvrigt deler med 1 ½ milliarder andre mennesker på denne jord)? Jeg klagede til biskoppen, men fik det svar at hun og provsten var enige om at præsten ikke var gået ud over sine beføjelser: man skulle forstå udtalelsen i den sammenhæng den indgik. Så må vi jo håbe at både de danske konfirmander og deres muslimske klassekammerater forstod den sammenhæng! I hvert fald vil jeg vove at påstå at såvel præst som øvrighed som repræsentanter for min religion ikke lettede integrationen og respekten for andre i denne sag og snarere tilskyndede til respektløshed og polarisering end tolerance og kristelig medmenneskelig forståelse.

Der er desværre masser af den slags eksempler i den danske folkekirke, tænk bare på fætrene i Dansk Folkeparti der af og til kommer til at ”kvaje sig” som partiledelsen kalder det. Store grupper både inden for kirken og det politiske establishment ser ikke et problem i at tale nedgørende om andre befolkningsgrupper og betegner folk, der som jeg gør indsigelser, nedladende med betegnelser om ”politisk korrekthed” og folk der ikke tør kalde ”en spade for en spade”.

Tilbage står problemerne som er fælles for de store monoteistiske religioner: en urimelig intolerance over for andre religioner. Måske ville verden være et fredeligere sted at leve i hvis vi alle var buddhister? – Jeg har længe haft lyst til at melde mig ud af folkekirken, men kvier mig alligevel ved det, hvorfor mon?