30.5.06

Biskoppen har svaret mig!

Ja, det vil sige hun har modtaget mit brev af 9. maj og vil undersøge sagen nærmere...

Indsigelser til det offentlige tager jo sin tid...

24.5.06

Da Vinci - øh mysteriet

Jeg er den eneste i vores familie der ikke gider læse Dan Browns bøger. Alle andre er vildt optaget af dem, undertiden bliver jeg koblet af ved middagsbordet, men jeg giiider altså ikke læse de bøger. Jeg bliver ikke fanget af hellige graler eller om hvorvidt Jesus blev gift med Maria Magdalene eller ej… - Eller har jeg misforstået noget?

Kristian sørgede for premierebilletter til filmen. Det bedste var at Regitze og jeg hyggede os på en café inden filmen med ham og en masse af hans kollegievenner, for filmen fangede mig slet ikke, og jeg kedede mig bravt.

Jeg tror problemet ligger i manuskriptet der sætter sig mellem to stole (kan et manuskript det?). Personerne snakkede, nej taaalte, taaalte og taaalte. Nogen af dem spurgte, og andre blev ved med at kunne komme med nogle meeget lange og kloge svar uden forberedelse eller uden at slå noget op. Indholdet var så lommefilosofisk og indviklet at jeg hurtigt stod af…

Instruktøren har sagt at man skal se filmen som underholdning og ikke som et religiøst partsindlæg. Men filmen vil alligevel begge dele. Problemet er så at al den snak går ud over filmens tempo. Filmen går i stå, der sker ikke nok, underholdningsværdien går fløjten, den er simpelthen gab. Det har instruktøren åbenbart været klar over, for han sovser den ind i massiv lyd… det hjælper bare ikke - selv om det selvfølgelig forhindrer én i at falde i søvn…

Hvad så med Tom Hanks? – Jeg kan ikke se den mand uden at tænke på ”Søvnløs i Seattle”… Og da jeg så den, tænkte jeg hele tiden på Forrest Gump… Tjah... - han fænger bare ikke her, man er simpelthen ligeglad med hvordan det går ham…

Hvad med Audrey Tautou da? Hun er jo en skuespiller der kan det hele, tidens måske største stjerne. Åh Amélie… - smuk, sjov, sjælfuld, fræk… Hun bliver i det meste af filmen gemt i halvmørke, og det mest opsigtsvækkende ved hendes rolle er hendes mildest talt alternative engelske udtale…

I går var jeg inde at se ”Caché” (”Skjult”), og se, det er jo en helt anden historie…

16.5.06

Jeg fik hende, gjorde jeg...

Min skønne, dejlige, unge kone har tilbragt det meste af eftermiddagen vandret på sofaen i stuen, så'n med snuden akkurat liiige oppe over det uldne tæppe. Hun har været tidlig oppe på arbejde, og så har hun arbejdet så hårdt i sommerhuset heeeele weekenden, siger hun.

Lige før fik jeg hende med megen besvær hen å' lade sig bespise på Café Vivaldi, men allerede på vejen hjem (det tager fem minutter) begyndte hun igen at fable om sofaen og det uldne tæppe! Nu ligger hun der...!

Arbejde hele weekenden! - som I kan se ovenfor, er det i høj grad en sandhed med modifikationer. Hvis hun ser billedet, vil hun selvfølgelig påstå at det er udtryk for ondsindet bagvaskelse og er taget på 1/1000 sekund...

10.5.06

Jeg er godt gammeldags forarget…

I søndags var jeg som så mange andre danskere til konfirmation i Den Danske Folkekirke. Præsten benyttede lejligheden til fra prædikestolen at belære menigheden om at ”islam bygger på én stor løgn”, at konfirmanderne skal ”respektere deres muslimske klassekammerater som mennesker, men ikke som muslimer” med mere af samme skuffe. Hele prædikenen havde undertonen af at Danmark er et kristent land, og at indvandrerne var en slags allerhøjst tålte, andenrangs borgere. Langt hen ad vejen en tale der ville gøre sig på Dansk Folkepartis årsmøde…

Men… er det Folkekirkens opgave at indskærpe konfirmander politiske holdninger af den kaliber? – Og hvad med de muslimske klassekammerater der var gæster i kirken til deres kammeraters store dag? - Skal de finde sig i at deres religion bliver nedgjort på den måde? Hvad hjælper det integrationen i fremtiden at unge bliver opdraget med sådanne unuancerede holdninger? Har folkekirken ikke et medansvar for at formidle forståelse og bygge bro mellem kulturer?

Jeg har klaget til biskoppen i Helsingør Stift, spændende hvad hun svarer mig…

7.5.06

Dovenskab er godt mod stress...

Hvad jeg længe har haft på fornemmelsen, har vist sig at være ganske vist:

En dosis dovenskab er god medicin mod stress. siger stressforskeren Thomas Milsted, der er leder af Center for Stress, til NORDJYSKE Stiftstidende.
- Problemet er bare, at vi ser dovenskab og pauser i arbejdstiden som uintelligent. Så afstressning er kulturelt imod os, siger Thomas Milsted.
I dag er over 44 procent stressede med mellemrum, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.
- Dovenskab aktiverer nogle stoffer, der modvirker stress. Pulsen kommer ned, og hjertebanken og blodtrykket falder, når man dovner, siger Thomas Milsted.

Jeg går lige ind og tager en slapper…

6.5.06

bryllupsdag...




  • sol og varme
  • brunch
  • lørdagsjazz
  • Madam Spruncks gård
  • hm...

4.5.06

Juhu!

  • solen skinner, og det er dejlig vaaaarmt
  • bøgen er begyndt at springe ud i skovene omkring Helsingør
  • der er flag på busserne
  • der er lys i vinduerne
  • for det er jo 4. maj og min fødselsdag...

3.5.06

Dublinbilleder på nettet...

Så er billederne fra Regitzes og mit påskebesøg i Dublin hos Sara på nettet... - i en pixiudgave ...

2.5.06

Jeg er stået op!

Slaget er tabt, ikke flere servicerende, medfølende dialoger i denne omgang à la

- gider du lave mig en kop kaffe, skat?
- Tror du, du kan tåle det i din mave?

Hverdagen trænger sig på, man må tage en chance med sit liv, eller som gode, gamle Kierkegaard udtrykte det

At vove er at miste fodfæstet for en stund -- ikke at vove er at miste sig selv.

Syg... på den gode måde!

Jeg har været syg et par dage, ikke sjovt!

I dag forholder det sig lidt anderledes. Når jeg ligger i min seng, har jeg det ok. Hvis jeg står op, er jeg svimmel og skynder mig i seng igen. Det vil sige… jeg har endnu ikke gjort forsøget, men er sikker på det forholder sig på den måde. Der er jo ingen grund til at løbe nogen risici!

Jeg ligger derfor nu med to hovedpuder i min seng og skriver med lad ynde på min bærbare. Skype og Messenger er slået til, så jeg kan nås hvis nogen i min nære omkreds skulle få den ide at spørge til mit helbred, men mobilen er lukket. Tænk, hvis én fra mit arbejde skulle finde på at ringe…

Egentlig er det ikke så tosset, det her. Det er legitimt at lade sig opvarte, og ens omgivelser kommer med bekymrede forespørgsler til helbredet. Så svarer jeg henholdende, for jeg er jo ikke helt sikker på endnu at det går den rigtige vej…