tag:blogger.com,1999:blog-246611132024-01-31T13:35:20.574+01:00Peters blog...Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.comBlogger95125tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-32074788152879648472019-09-16T11:46:00.001+02:002019-09-16T11:46:08.611+02:00Flytning af blog...<i>Denne blog vil ikke længere blive opdateret.</i><br />
<br />
Min nye blog hedder <i><b>"Peters Verden"</b></i> og ligger på <i>peterodel.com</i>Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-90939097070124280402019-09-11T13:40:00.001+02:002019-09-11T13:40:22.101+02:00Hvad en pensionist har tid til...Den første august 2019 gik jeg på pension efter 44 år som gymnasielærer..<br />
<br />
Jeg har hele tiden ønsket at holde denne blog ved lige, men den er blevet nedprioriteret i forbindelse med den daglige travlhed...<br />
<br />
Nu skulle jeg have bedre tid og glæder mig til at komme i gang igen, skrive kortere og længere indlæg om hvad der optager mig..<br />
<br />
Det første kunne være<b> vores rejse til Rumænien og Ungarn </b>slut i september. Her skal vi bl.a. til bryllup...Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-83005956152558668722015-01-31T15:16:00.002+01:002015-01-31T22:21:46.205+01:00Hvad Netflix kan føre med sig... - eller lidt om fransk film og instruktøren Claude Miller<div dir="ltr">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><b>Vi har fået Netflix! </b>Sådan gratis i et halvt år, <i>you know</i>, i forbindelse med køb af nyt netbræt (norsk for tablet!)</span></div>
<div dir="ltr">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div dir="ltr">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Forleden sad jeg så og surfede rundt - da jeg faldt over Claude Millers sidste film <i>"Thérèse"</i> - efter François Mauriacs i Frankrig berømte roman <i>"Thérèse Desqueyroux"...</i></span></div>
<div dir="ltr">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_zJDImSOkfQM5R7xyHocnVecQFgPGjgszW9IYiAwAKZ7nSYn2LC2PN-HpDdwUU7xWfxnNYrhYZXaylzCqQI98qu9UOGn_ZF_Z2BWpp88tEkNwWLqLqtUnJkX6K2Nc14kKbWucPQ/s640/therese_desqueyroux_ver2_xlg.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_zJDImSOkfQM5R7xyHocnVecQFgPGjgszW9IYiAwAKZ7nSYn2LC2PN-HpDdwUU7xWfxnNYrhYZXaylzCqQI98qu9UOGn_ZF_Z2BWpp88tEkNwWLqLqtUnJkX6K2Nc14kKbWucPQ/s640/therese_desqueyroux_ver2_xlg.jpg" height="400" width="293" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Audrey Tautou som Thérèse...</td></tr>
</tbody></table>
<div dir="ltr">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Det fik mine tanker til at glide på langfart. I 1989 udgav jeg med min gode kollega Birte Dahlgreen manus med gloser og arbejdsopgaver til Millers film: <i>"La petite voleuse"</i> (på dansk <i>"Den lille Tyvetøs"</i>). Jeg var optaget af at kunne skabe en fransk virkelighed i sprogundervisningen i Danmark og fandt at filmmediet var et oplagt middel til at kunne opnå dette mål - ligesom jeg senere syntes at computeren og internet var det... Jeg holdt af Millers film - ligesom jeg holdt af hans mentor François Truffauts. Især de franske instruktørers fokus på stærke piger og kvinder. Der er en lang tradition i fransk kunst for denne fascination, tænk bare på Flauberts <i>"Madame Bovary"</i> (som Chabrol har filmatiseret) og Zolas <i>"Nana"... </i>Selv fortsatte jeg med at prøve at formidle denne fascination af det sanselige til danske gymnasieelever ved at finde egnede tekster til en tekstantologi til gymnasieelever i fransk <i>"Passion" </i>som vi udgav nogle år senere.</span></div>
<div dir="ltr">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGIQWuC3EN-dCIRfJMRm8KZrVPDh84V_JRH5JAWeRk_EQrQV4bBRRo1-Kkph3DHWpe8A65OWuKyvV_wSZjVf6riByY_AJ9Cv9JsOr1kgDqOUybzE0mttupRAeJkrFjiXrcFRt4Ng/s1600/download.jpg" imageanchor="1" style="font-family: sans-serif; margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGIQWuC3EN-dCIRfJMRm8KZrVPDh84V_JRH5JAWeRk_EQrQV4bBRRo1-Kkph3DHWpe8A65OWuKyvV_wSZjVf6riByY_AJ9Cv9JsOr1kgDqOUybzE0mttupRAeJkrFjiXrcFRt4Ng/s640/download.jpg" height="320" width="239" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">filmplakat - hænger stadig i mit soveværelse..!</td></tr>
</tbody></table>
<div dir="ltr">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Claude Miller var glad for at vi i de danske ungdomsuddannelser kunne bruge hans film, og han tilbød at komme til Danmark for at se hvordan vi arbejdede med dem. Det skulle blive en af mine bedste oplevelser i mine mange år som franskunderviser: vi havde nogle spændende og anderledes undervisningstimer med ham i klassen - hvor han først var en flue på væggen der observerede hvordan vi brugte hans film, herefter foreslog små elevaktiviteter og svarede på elevernes oplæg og spørgsmål, fortalte anekdoter om filmen mv. Han mødte senere også københavnske gymnasieelever ved et større arrangement ligesom han tilbød at lave oplæg ved fransklærernes store efteruddannelseskursus der dengang fandt sted i Sèvres ved Paris. Jeg tror de tilstedeværende ved den lejlighed vil huske en særdeles veloplagt Claude Miller...</span></div>
<div dir="ltr">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div dir="ltr">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Miller var åben, humoristisk, men også dyb. Jeg førte nogle spændende samtaler med ham på nogle vandreture i Nordsjælland hvor vi bl.a. talte om kvinder som vi begge var (og er) fascinerede af. Det, man ikke kan forstå.... :) Desværre tabte jeg i starten af 90'erne forbindelsen til ham, men fulgte selvfølgelig stadig hans karriere i filmtidsskrifterne...</span></div>
<div dir="ltr">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div dir="ltr">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Hovedtemaet i hans film var stærke - ofte oprørske - piger og unge kvinder der turde vælge en anden vej i livet end den de var forudbestemt for. Han havde livet igennem et meget tæt forhold - arbejdsmæssigt som privat - til sin kone, produceren og manuskriptforfatteren Annie Miller som han har en søn med. Han sagde at alle karakterernes replikker skulle gennem hende - især kvindernes... Så var han sikker på at de blev autentiske... Hun er nævnt som manuskriptforfatter på trailerne til hans film, undtagen de seneste... </span><br />
<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">I årene efter 2000 udviklede han et meget tæt forhold til en
anden - meget yngre - kvinde - Claire Vassé - der er forfatter og
filmproducent. De fik et barn sammen i 2011. Hun udgav i 2012 en bog der
fortæller om hendes forhold til Miller: <i>De là où tu es.</i><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Claude Miller døde i april 2012 af cancer 70 år gammel. Han
nåede lige at lære sin datter Joséphine at kende. Hun var bare fire måneder
gammel da han døde... Han blev pga. sit stærke venskab med Annie Miller aldrig
skilt fra hende, så vidt jeg kan læse mig til... - men jeg glæder mig til
nærmere at læse om forholdet i Claire Vassé´s bog.</span><o:p></o:p></div>
<br />
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;">Som nævnt blev </span><i style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;">"Thérèse"</i><span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;"> Millers sidste film som han indspillede i løbet af sommeren 2011 mens han fik behandlinger for den sygdom der få måneder senere skulle tage livet af ham. Jeg synes at </span><i style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;">"Thérèse" </i><span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;">er et værdigt punktum for en stor karriere med mange fremragende film - helt i tråd med hans hovedtema gennem karrieren. Miller er en dygtig personinstruktør der i denne film får det bedste ud af Audrey Tautou (</span><i style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;">Den fabelagtige Amélie fra Montmartre</i><span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;">) ligesom han tidligere har fået det bedste ud af skuespillere som Isabelle Adjani og Charlotte Gainsbourg.</span></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQNLK-FgYbgI74rgF-9IQX178OY5iwdIKV16W1-ZIcQkvFYRxms1WxnEZOIXSF8TAnpJp32WLEAXlRculxmSwaLR4M2zpHdXj8bBJG35XkDi2nseeDu6LQbwz890dwntoIwtbdXQ/s640/440px-Claude_Miller_Cannes.jpg" height="400" style="margin-left: auto; margin-right: auto;" width="282" /></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Claude Miller</td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQNLK-FgYbgI74rgF-9IQX178OY5iwdIKV16W1-ZIcQkvFYRxms1WxnEZOIXSF8TAnpJp32WLEAXlRculxmSwaLR4M2zpHdXj8bBJG35XkDi2nseeDu6LQbwz890dwntoIwtbdXQ/s1600/440px-Claude_Miller_Cannes.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"> </a> </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<!-- Blogger automated replacement: "https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_zJDImSOkfQM5R7xyHocnVecQFgPGjgszW9IYiAwAKZ7nSYn2LC2PN-HpDdwUU7xWfxnNYrhYZXaylzCqQI98qu9UOGn_ZF_Z2BWpp88tEkNwWLqLqtUnJkX6K2Nc14kKbWucPQ/s640/therese_desqueyroux_ver2_xlg.jpg" with "https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_zJDImSOkfQM5R7xyHocnVecQFgPGjgszW9IYiAwAKZ7nSYn2LC2PN-HpDdwUU7xWfxnNYrhYZXaylzCqQI98qu9UOGn_ZF_Z2BWpp88tEkNwWLqLqtUnJkX6K2Nc14kKbWucPQ/s640/therese_desqueyroux_ver2_xlg.jpg" --><!-- Blogger automated replacement: "https://images-blogger-opensocial.googleusercontent.com/gadgets/proxy?url=http%3A%2F%2Flh3.ggpht.com%2F-R_FAfbN9sq4%2FVMzZWctlgEI%2FAAAAAAAAfLM%2FlHJQ89oAnUc%2Fs640%2Ftherese_desqueyroux_ver2_xlg.jpg&container=blogger&gadget=a&rewriteMime=image%2F*" with "https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_zJDImSOkfQM5R7xyHocnVecQFgPGjgszW9IYiAwAKZ7nSYn2LC2PN-HpDdwUU7xWfxnNYrhYZXaylzCqQI98qu9UOGn_ZF_Z2BWpp88tEkNwWLqLqtUnJkX6K2Nc14kKbWucPQ/s640/therese_desqueyroux_ver2_xlg.jpg" -->Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-61838488593344113532014-02-01T17:35:00.000+01:002014-02-01T17:57:48.994+01:00Rejsebrev 4 Coco Beach<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">8.1. 2014. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Endnu en stille morgen på terrassen. Kaffe, lidt dyrelyde og
vindens susen i kokospalmerne…<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">I dag vil jeg skrive om vores ”mountain guide” Edwin, der er
etnisk Mangyan, og om vores trekkingtur i går til flere små Mangyan landsbyer. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Vi (en lille gruppe på otte personer) sejlede tidlig på
morgenen til Puerto Galera hvor vi gjorde holdt for at købe gaver til børnene.
Vi købte blyanter, papir, viskelædere og basketballs efter Edwins forslag.
Herefter bevægede vi os opad gennem byen og ind i junglen. Inden vi gjorde det, skar Edwin lange træstave til os med sin bolobolo (machete) uden hvilken man
ikke skal færdes i junglen). Han bad os sikre os at vi havde rigeligt
myggebalam på og huskede os på at smøre os ind bag på halsen og bag ørerne hvor
myggene kunne finde på at stikke. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Jeg spurgte om der var meget malaria hos
bjergstammerne. Edwin fortalte at han selv som tiårig var blevet angrebet. Hans
familie var meget fattig og havde ikke råd til lægehjælp eller medicin, så der
var ingen hjælp at hente. Han blev behandlet med traditionelle udtræk fra
planter fra junglen, og efter ti år var han rask: ”I’m happy that I survived”...</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8qosSJd0nhk5nVaeThyqKcCwUhepSnjU02_FiS6tfnH3cA9F1B3FO6R1nWIL1SHb_5kJ6oDH1HI7OSkTn-0L4Euqf5rZunM3zFsYAmg07UylTY7ZLUXoUahBbtmlTm5QobI07_g/s1600/DSC05081.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8qosSJd0nhk5nVaeThyqKcCwUhepSnjU02_FiS6tfnH3cA9F1B3FO6R1nWIL1SHb_5kJ6oDH1HI7OSkTn-0L4Euqf5rZunM3zFsYAmg07UylTY7ZLUXoUahBbtmlTm5QobI07_g/s1600/DSC05081.jpg" height="282" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Edwin...</span></td></tr>
</tbody></table>
</div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Et stykke oppe standsede han i en lysning med en fabelagtig udsigt over Puerto
Galera, havet og de omliggende øer. </span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgN6_D-CiQrmR9BiNZsRaAPQArm2EckTta7mAxiH8J_EmCpKFTFvdQX0f6vh7s3Ql1uncshfcjDa6WJVYD0VVZbbhnVwuVQKQ92fhxwil-Fnn7FP3-YVWOru_jCiWkCWlIdKvnGwA/s1600/DSC05088.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgN6_D-CiQrmR9BiNZsRaAPQArm2EckTta7mAxiH8J_EmCpKFTFvdQX0f6vh7s3Ql1uncshfcjDa6WJVYD0VVZbbhnVwuVQKQ92fhxwil-Fnn7FP3-YVWOru_jCiWkCWlIdKvnGwA/s1600/DSC05088.jpg" height="271" width="400" /></a></div>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Her fortalte han om øens og Mangyans
historie. Han fortalte om de forskellige kolonisatorer, spanierne, amerikanerne
og japanerne, og ikke mindst om ”the lowlanders”, filippinere fra andre egne af
landet der kom rejsende til Mindoro fordi her var frugtbart. De lavede
plantager til udvindelse af træ og høstede desuden bl.a. kokosnødder. Mangyans,
der er den oprindelige befolkning, blev drevet væk fra kysten og op i bjergene.
Det tog en del af livsgrundlaget fra dem da de ikke længere kunne fiske. Edwin
understregede at Mangyans blev (og bliver) opfattet som ”secondary citizens”.
Han talte om det på en måde som mindede mig om Ta May (vores guide til
stammerne omkring Sapa i det nordlige Vietnam, se tidligere rejsebrev fra
januar 2009). <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOuQ61zXQaJvFBbA7g2R6l_AzNua0kgsk1RXcT7Ya_6WDafIrg7ARPrNrKhMZnM6b1mDYEO9kB9JC08GiU-zXVv-TiCjW_-tIcPWPLVSFiwHsTyPychI0w7E1ZaCXnBnE7itf6bQ/s1600/DSC05129.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOuQ61zXQaJvFBbA7g2R6l_AzNua0kgsk1RXcT7Ya_6WDafIrg7ARPrNrKhMZnM6b1mDYEO9kB9JC08GiU-zXVv-TiCjW_-tIcPWPLVSFiwHsTyPychI0w7E1ZaCXnBnE7itf6bQ/s1600/DSC05129.jpg" height="292" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Mangyans</span></td></tr>
</tbody></table>
</div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">The Mangyan People består af otte stammer der taler hver deres dialekt
af et sprog der er helt forskelligt fra det, ”lowlanders” taler (”tagalog”
eller philippino). De landsbyer, vi skulle besøge, ligger i vandreafstand fra
Puerto Galera og handler derfor med bl.a. Coco Beach Resort som støtter dem ved
at sælge deres kunsthåndværk i centrets butik. Edwin er den eneste Mangyan der
arbejder på Coco Beach. Han føler diskrimination fra centrets øvrige ansatte.
Han fortalte at det er næsten umuligt for Mangyans at få arbejde i Puerto
Galera. </span><span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;">Stammer længere væk skal man have tilladelse til at besøge,
og det lader sig kun gøre med en guide da der slet ingen veje er gennem
junglen. Man skal så kæmpe sig med machete gennem junglen i dagevis for at nå
frem. De mest afsides liggende landsbyer kan man slet ikke besøge. Befolkningen
gemmer sig i junglen hvis de ser folk i vestligt tøj…</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Lidt højere oppe standsede Edwin op og bad os passe på, for vi var kommet ind i et område med mange slanger. Det er specielt kongekobra og
pythonslanger. Han fortalte at hvis vi så en kobra, skulle vi bare gå forbi.
Den ville flygte bort. Den går kun til angreb hvis man træder på den eller slår ud
efter den med en kæp. Pythonslanger er kæmpemæssige kvælerslanger. De bliver op
mod en syv/otte meter lange og er så tykke som en voksen mands lår. De jager som
regel om natten, men kan gå til angreb om dagen hvis de er sultne. Han
fortalte at de sommetider kommer til landsbyerne især i regntiden fordi de kan
lugte hønsene. Hvis hønsene begynder at larme om natten, er det tegn på python,
og mændene i landsbyen bevæbner sig med deres største boloboloer og går til
angreb på slangen. Det gælder om at undgå at den snor sig rundt om en. De går
efter at hugge hovedet af den. Når det lykkes, er der mad til flere dage til
alle i stammen. De skærer stykker ud til alle i familierne. ”Delicious”, sagde Edwin. ”Kødet smelter på tungen, det er bedre end kylling”… De spiser i øvrigt
også kobraslanger…<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrlC95GeVZEsUx0SqWSpenXvO9dyrAR_-ajBm141J_X0IZ_ZrBfyEf3mmGyTxT9HRBQFFn1YtDpk0bYlUOv8u0Sz7u4jqfYUvyppPDtiCNLrgbG_ItXlzOBU3gDE3reGF6r4aoVQ/s1600/maxresdefault.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrlC95GeVZEsUx0SqWSpenXvO9dyrAR_-ajBm141J_X0IZ_ZrBfyEf3mmGyTxT9HRBQFFn1YtDpk0bYlUOv8u0Sz7u4jqfYUvyppPDtiCNLrgbG_ItXlzOBU3gDE3reGF6r4aoVQ/s1600/maxresdefault.jpg" height="225" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Python med bytte i maven...</span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;">Edwin fortalte en gyselig historie om en familie, der bor
lidt uden for landsbyen. Hver dag, når manden gik på arbejde, kom han forbi et træ
hvor der boede en stor python. Han så den undertiden, men tænkte ikke nærmere
over det. En dag, han gik forbi, blev han angrebet af den. Den bed ham i
nakken og begyndte at sno sig rundt om ham. Han kæmpede det bedste han havde lært
og råbte om hjælp til sin kone. Hun kunne ikke rigtig hjælpe ham, da hun havde født
nogle dage før, men hun løb efter hjælp i landsbyen. Da landsbyens mænd kom tilbage, fandt de slangen helt vildt udspilet liggende i en pøl af blod. De
slog slangen ihjel, og hev den døde mand ud af maven. Hvert ben var brækket i
hans krop…</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Jeg spurgte om der var andre farlige dyr, de skulle forholde
sig til. Edwin nævnte en lille edderkop med en dødelig gift der bor i huller i
jorden. ”Men den kommer kun ud om natten”, sagde han.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Lidt senere mødte vi midt i den uvejsomme jungle nogle
landmålere. Myndighederne vil bygge en vindmøllepark her og en ny vej op til
den. Edwin håbede at det betød at de nærmeste landsbyer ville få elektricitet,
men han stillede sig ikke store forhåbninger. ”Den gamle borgmester i Puerto
Galera fik etableret en vandslange til de nærmeste landsbyer, men den nye lukker
for vandet når Mangyans ikke kan betale vandafgiften. Og hvordan skal de kunne
det når der ikke er arbejde til dem”, spurgte han.<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiN8OwBC_K9tQWGbgXoCjn1OhPWiP1ChHXMDp3Rz-W0ChQAhG01_2c1T0EefoRyC92txClhRyjda7wozOtuufl3MUSSc8Ib9N0mexszkiDPaJi5HChnJ6If3A5hp8oMqia44qlA-w/s1600/DSC05103.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiN8OwBC_K9tQWGbgXoCjn1OhPWiP1ChHXMDp3Rz-W0ChQAhG01_2c1T0EefoRyC92txClhRyjda7wozOtuufl3MUSSc8Ib9N0mexszkiDPaJi5HChnJ6If3A5hp8oMqia44qlA-w/s1600/DSC05103.jpg" height="287" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><br /></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;">Vi kom til den første landsby som har en ny skole. Den er
nymalet, bygget delvis for udenlandske fondsmidler. Der er fire klasser på
forskellige klassetrin. Nogle af lærerne er Mangyans, men skoleinspektøren er
”lowlander”. ”De accepterer ikke en mangyan i en lederstilling, secondary
citizen, as I told you…” Der sidder 30-40 elever i klasserne, musestille for
åbne døre. De smiler og råber ”hello teacher” til os i kor. I en af klasserne
kan man se at de har sprog. De lærer at sige opbyggelige ting som ”I’m
philippino and I love my country”. Ved siden af står den samme sætning på deres
eget sprog og på ”tagalog” som er det sprog lowlanders på Mindoro taler.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Vi gav eleverne gaver som de blev meget glade for: papir, blyanter, viskelæder, blyantspidser, basketball, volleyball..</span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEie-BZf0WWUmX79rmzZKiRitXzcHgYMt1jHDsgf3j0NG5gR3W7Lh81G-BCflsO9ADyuntkpNe-inx14ltfmzA0BJKLnnWXW2iYMsNNAz14BiQBtizdemtatzZoT_K640SRtj5baHw/s1600/DSC05108.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEie-BZf0WWUmX79rmzZKiRitXzcHgYMt1jHDsgf3j0NG5gR3W7Lh81G-BCflsO9ADyuntkpNe-inx14ltfmzA0BJKLnnWXW2iYMsNNAz14BiQBtizdemtatzZoT_K640SRtj5baHw/s1600/DSC05108.jpg" height="240" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">lærerne takker os for bolde...</span></td></tr>
</tbody></table>
</div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">På skolen blev vi opmærksomme på organisationen "Stairway Foundation". Organsationen samler penge ind til at hjælpe primært gadebørn i Manila. De har et rehabiliteringscenter i Puerto Galera der gennem 25 år har er blevet ledet af to danske ildsjæle. De indkvarterer gadebørn fra Manila, sørger for skolegang, psykologhjælp, afgiftning (mange af gadebørnene er narkomaner...) mm., men organisationen hjælper også Mangyans, bl.a. på denne skole. De giver bl.a. scolarships til elever, så de kan fortsætte deres skolegang på centralskolen i Puerto Galera. Alle taler med varme om organisationen som vi vil være medlemmer af når vi kommer hjem... <a href="http://www.stairwaydanmark.dk/9102/Fakta%20om%20Stairway" target="_blank">Se deres danske hjemmeside her</a>, <a href="http://stairwayfoundation.org/" target="_blank">den internationale hjemmeside her</a>.</span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Vi gik videre gennem junglen og kom til Edwins landsby hvor vi skulle spise frokost</span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiTs88mCd1I6MMO-FJY6BxhlEf3XNALpS3efsWwAKEDCFuz2w-81zNotCO7dDnQK6Cqde2OrlYHWmU-QCmZQq3fR3eMnBS9vUStYZl2b5j8IT9O-U5S-Lfa1iagVGHTj-enArt18w/s1600/DSC05113.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiTs88mCd1I6MMO-FJY6BxhlEf3XNALpS3efsWwAKEDCFuz2w-81zNotCO7dDnQK6Cqde2OrlYHWmU-QCmZQq3fR3eMnBS9vUStYZl2b5j8IT9O-U5S-Lfa1iagVGHTj-enArt18w/s1600/DSC05113.jpg" height="266" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Edwins landsby. Her bor cirka 30 Mangyanfamilier...</span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Edwin fortalte at han har 9 søskende, og tilsammen har de 9 søskende 43 børn. Det er et stort problem fordi de ikke har råd til at sende de mange børn til skolen. Selv har Edwin kun 3 børn og håber ikke han får flere. Børnedødeligheden er tårnhøj, og det er ikke usædvanligt at kvinder dør i forbindelse med fødsler. Der findes ingen jordmoder eller læge der kan hjælpe ved en kompliceret fødsel...</span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Edwins ældste barn går på den skole vi har set tidligere på dagen, og Edwin håber at få råd til at sende de andre til skolen også, men han får kun en lav løn på resortet. Den ældste pige går hver morgen med andre børn alene gennem junglen til skolen! Selv vandrer han hver morgen tidligt de flere timers vandring gennem junglen til resortet. Hans store ønske er at få råd til en motorcykel en gang...</span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibEFeIbEVWKJW8GSGUigWgP7GNFrrS58b-RGqrRIwYLyfDXBpTHqWFffypG0rEKIM8Nu5pZckyyTe6wQYZNGeSr1b-UrQyvCr8MC1JkNvn-AZAjh7adnXasYUm6gGYfZShDvILmw/s1600/DSC05133.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibEFeIbEVWKJW8GSGUigWgP7GNFrrS58b-RGqrRIwYLyfDXBpTHqWFffypG0rEKIM8Nu5pZckyyTe6wQYZNGeSr1b-UrQyvCr8MC1JkNvn-AZAjh7adnXasYUm6gGYfZShDvILmw/s1600/DSC05133.jpg" height="280" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Edwin med sin yngste datter om halsen...</span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br />Vi spiste frokost i landsbyen. Landsbyboernes føde består mest af rødder, sweet potatoes, madbananer mm. Det hele er lidt tørt at få i munden, og de ruller bidderne i kokos for at give det smag, men det indeholder den næring de har brug for. Kød får de sjældent, men de har nogle få grise og høns...</span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhueiFJpxwm24u9MAW18xc72ZLwhiuufDy0aADK40gqUFTgCqbTO2pG6BbbaP8pRa2FLKrV0wFX6jE52cDce-K5EW9Spzs5Ux0PuGgqTHbiDIXKWiGwKlXISHLux-kZMcYjXG__rQ/s1600/DSC05126.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhueiFJpxwm24u9MAW18xc72ZLwhiuufDy0aADK40gqUFTgCqbTO2pG6BbbaP8pRa2FLKrV0wFX6jE52cDce-K5EW9Spzs5Ux0PuGgqTHbiDIXKWiGwKlXISHLux-kZMcYjXG__rQ/s1600/DSC05126.jpg" height="270" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">vores frokost...</span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Mangyans laver meget smukt kunsthåndværk. De havde stillet det frem, og vi køber af dem. Nogle ildsjæle hjælper dem til at finde nogle salgskanaler. Blandt andet sælger de deres produkter på Coco Beach...</span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZv-85af6TbkTlycEsbqa82VsxZ2YmLaqpjuZhXAeWJGqIYhB-yoeNlYeS-tNZDSa44Ezn7OffBtwZIl2Dn5fUy64f-iI0iiPqEns_1WfLpxR7naYhi0eWRQLCgAoxdi0EVUjCYA/s1600/DSC05138.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZv-85af6TbkTlycEsbqa82VsxZ2YmLaqpjuZhXAeWJGqIYhB-yoeNlYeS-tNZDSa44Ezn7OffBtwZIl2Dn5fUy64f-iI0iiPqEns_1WfLpxR7naYhi0eWRQLCgAoxdi0EVUjCYA/s1600/DSC05138.jpg" height="265" width="400" /></a></div>
<br /></div>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Efter frokosten og indkøbene vandrede vi ned ad bjerget mod kysten igen. Jeg spurgte Edwin om hans syn på fremtiden. Han var pessimistisk. Meget er blevet værre end i hans barndom. Han havde dog forhåbninger til vindmøllerne der måske kan give dem elektrisk strøm, men han er bange for at der vil blive lukket for strømmen på samme måde som der nu bliver lukket for vandet når de ikke kan betale. Hans store ønske er at kunne købe en båd, så han kan fiske.. Med en båd vil landsbyen kunne tjene nok til at kunne overleve lidt bedre, og de ville kunne betale for vand mm. til Puerto Galeras bystyre... </span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Har du lyst til at se flere billeder fra min tur til Mangyans, <a href="http://odel.smugmug.com/Rejsertravel/Filippinerne/Mangyan-people-junglen/i-qCXjxNW" target="_blank">se her</a></span><br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com2Mindoro, Filippinerne13.1162266 121.0793704999999811.135188099999999 118.49758349999998 15.0972651 123.66115749999999tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-37954534796707446932014-01-07T11:25:00.000+01:002014-01-07T11:25:09.338+01:00Rejsebrev 3 Coco Beach..<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Så sidder jeg igen på terrassen og nyder min morgenkaffe og morgenens
stilhed. Jeg hører en melankolsk frø, en galende hane og lige pludselig en
gekko der jo siger gæ ko, gæ ko… På vandet hører jeg den tøffende lyd af en
bangka (udriggerkano). Solen skinner mellem lidt morgenskyer og flimrer i
kokospalmernes fine blade. På havet er der områder med hvidt skum som flytter
sig. I horisonten løfter vulkanen Taal sig majestætisk med toppen indhyldet i
skyer. Bag mig sover Regitze sødt. Her er dejligt morgenfredeligt. Vejret har
været strålende siden den første dag – hvor det var skyet, og på vores tur i
regnskoven hvor det ind i mellem meget passende regnede. Temperaturen er 26
grader lige nu (kl. 6.45). Den vil op ad dagen stige til max 30 grader, og det er
absolut godkendt. Det forbavsende er at sandet på stranden ikke – som i
Sydeuropa – brænder én under fødderne. Selv om varmen er lidt fugtig, er her
ikke sydeuropæisk sommerhedt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEidMIgv1UHD_QI_GT54YXXlTCeuaqBGsdAXkIVzT-a9SURqog8rkmKGSGvNRpU-nrZBpyh_rooJP4xywICiQhffbxzYwsYSM6ynPhCADS0uhjzxN5Pr6PO_MkVVGBMItS0IC_9UpA/s1600/P1020815.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEidMIgv1UHD_QI_GT54YXXlTCeuaqBGsdAXkIVzT-a9SURqog8rkmKGSGvNRpU-nrZBpyh_rooJP4xywICiQhffbxzYwsYSM6ynPhCADS0uhjzxN5Pr6PO_MkVVGBMItS0IC_9UpA/s1600/P1020815.jpg" height="225" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif; font-size: xx-small;">Bangkaer findes i mange størrelser. Her er en med en brud! - på vej til kirken?</span></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">I dag har vi aftalt at tage en bangka til Puerto Galera
(tager 10-15 minutter) for at gå på marked. Byen har kun 28000 indbyggere.
Alligevel lykkedes det os sidst, vi var der, at fare vild i de store
menneskemængder. Formålet er at gå på marked. Byen ligger smukt inderst i en
bugt, men der er ikke nogen egentlige seværdigheder bortset fra nogle gamle,
spanske rigmandsvillaer. Byen, der pga. turismen i området hører til
Filippinernes rigeste, er ikke desto mindre præget af store modsætninger mellem
små huse og regulær slumbebyggelse. Når vi går i land, bliver vi overfaldet af
sælgere, der vil sælge alt muligt til os, eller som gerne vil køre os tur på en
tricykel (cykel med sidevogn) eller i jeepney. Vi er blevet gode til at
ignorere dem selv om de mest ihærdige grænseoverskridende kan finde på at hive
fat i armen på én.<o:p></o:p></span><br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi0mCjCtGSsyaZK4e2NDWzfW1ebE6SmG8Jao_rlrTTpGCBM_FnpqXjKcc2pjlB1nlAzUdPDd1549jqPbOZ6Pz-KDP7urFic7d0CZp0l150wUk-s7gnNVw_8cL5FKDHw7SyfxVi4mQ/s1600/DSC04964.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi0mCjCtGSsyaZK4e2NDWzfW1ebE6SmG8Jao_rlrTTpGCBM_FnpqXjKcc2pjlB1nlAzUdPDd1549jqPbOZ6Pz-KDP7urFic7d0CZp0l150wUk-s7gnNVw_8cL5FKDHw7SyfxVi4mQ/s1600/DSC04964.jpg" height="238" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif; font-size: xx-small;">jeepney. Renoveret genbrugsmotor fra Japan. Karrosseriet lavet på Filippinerne. Bemærk den selvironiske mercedesstjerne...</span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Vi har opholdt hos mere på Coco Beach end jeg forlods havde
regnet med. Her er så smukt og mange muligheder for at foretage sig alverden.
Freden er faldet på os, vi føler ikke at vi absolut skal se noget nyt hele
tiden. En rar, afstressende fornemmelse for mig der qua mit job altid føler at
der er noget jeg bør gøre. Vi har været i junglen for at se vandfald, er blevet
trukket af vandbøfler når vi er så langt inde at jeepneyen må opgive ævred, vi
er gået til Sabang og ad en vandresti rundt i nærområdet, og vi har tænkt at
melde os til en trekkingtur i næste uge op til toppen af et bjerg i junglen
hvor vi kommer igennem en landsby beboet af en af Asiens mest primitive
stammer. Her skal vi spise frokost. Vi nyder dog meget at være her på stedet og
ikke lave andet end sove, spise, læse, drikke drinks, svømme og (for mit
vedkommende) småløbe. Når vi tager på tur, medfører det bumpende kørsel i
jeepney på helt utrolige ”veje” der gør at man bliver vildt gennemrystet og
skal bruge kræfter på at holde sig selv fast, ikke ryge rundt i jeepneyen…<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Nå, nu vågner Regitze og jeg slutter min beretning for denne
gang…</span><o:p></o:p></div>
Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-40072380905630604622014-01-03T11:09:00.002+01:002014-01-04T10:26:31.073+01:00Rejsebrev 2 Coco Beach<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Vi har nu været på Coco Beach en uge. Klokken er syv morgen,
jeg sidder på vores terrasse og skriver mens jeg ser gennem kokospalmer ud over
havet til en imponerende vulkan i det fjerne. Jeg har netop hentet og læst
”Coco Beach daily news” der sammen med to flasker vand, en kande kaffe og to
kopper, smukt arrangeret på en lille bakke med en hibiscus, bliver stillet på
vores dørtrin hver morgen. Regitze sover stadig…<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Vi lever i et reservat her, en drøm, et åndehul fra virkeligheden
på flere måder. Dels fra vores egen danske vinterarbejdsvirkelighed, dels fra
den filippinske virkelighed udenfor. Her er uendelig smukt, en arrangeret
virkelighed hvor næsten alt kan lade sig gøre, et paradis med tropiske blomster
og vækster der romantisk snor sig ind og ud mellem hinanden og de smukke
bambushytter. Vi er omgivet af filippinske, smilende mennesker, der på næsten
koloniagtig maner opfylder vores mindste ønsker. Men vi har også set at grænsen
mellem romantisk bambushytte og ekstrem fattigdom, ja armod, er hårfin. Det ser
man så snart man bevæger sig udenfor. For et par dage siden vandrede vi til den
nærliggende by Sabang gennem skoven. Langs stien går vandledningen til Coco
Beach. Undertiden møder man hytter med kvinder der har lavet huller i
vandslangen for at kunne vaske. De sidder på jorden og vasker mens de smilende
møder os med et ”hello” når vi passerer… de har åbenbart ikke vand i de små
faldefærdige hytter og formentlig heller ikke strøm. Hvad de lever af, står hen
i det uvisse. Vi ser ingen dyr, ingen risdyrkning, kun hytterne i den tætte
jungle. <o:p></o:p></span><br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxpy4rjxNINcrEqXV8EPEVkymCiy5Cls-Bdy2N9iuxAyVET621GAfwXrMwKhMLvlm-qsoIUqF5CrvxrEQlZpVp4LVXzb2IaiYKiRp1IGy-1omCNFMvDh9RuMtuGVuYPDCMZdCZ2Q/s1600/DSC04987.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxpy4rjxNINcrEqXV8EPEVkymCiy5Cls-Bdy2N9iuxAyVET621GAfwXrMwKhMLvlm-qsoIUqF5CrvxrEQlZpVp4LVXzb2IaiYKiRp1IGy-1omCNFMvDh9RuMtuGVuYPDCMZdCZ2Q/s1600/DSC04987.jpg" height="266" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Stien til Sabang. Det er vandledningen - omtalt i teksten - nederst i billedet...</span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Sabang er centrum for dykkerturisme (ud for kysten ligger
nogle af verdens smukkeste koralrev, såvel som skibsvrag, man kan undersøge).
Byen er som alle andre steder her præget af ekstreme modsætninger. Nogle
filippinere har fået del i den velstand der er betinget af turismen, andre bor
i papkasser eller blikskure. I Sabang ligger der fine hoteller/resorts og
restauranter på stranden med wifi og espressokaffe, men der er tydelig prostitution
og tivolisering i gaderne bagved. Jeg havde lidt samme fornemmelse som i Halong
City i Nordvietnam. Det er svært at styre turismen derhen man gerne vil i et
uland. Sabang ligger naturskønt ved en bugt, der er fine sandstrande. Men byen
mangler en strandpromenade, og der er hundelorte og andre uhumskheder på
stranden. Kun ud for de enkelte resorts er der på matriklen lavet
strandpromenader, og stranden er ryddet til ære for gæsterne. Jeg forstiller
mig at bystyret ikke har midler til en forskønnelse.. Vi fik en herlig frokost
på en af de mange restauranter og tog en bangka (udriggerkano) hjem for 250
pesos (cirka 30 kr.).<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwY1ZpXGWrbt6bGuat6wtq9Ax5oxZ54N_s8cH5OCJR0GQB9sfTu8mtmu9X_Ao_i9mmN3WUa4Pntjg0_PDceNljj3hGrLgJE7e7K11WNvjg6XIWz5pEXvtxSrwKiwfE3kyyAWTEfw/s1600/DSC04990.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwY1ZpXGWrbt6bGuat6wtq9Ax5oxZ54N_s8cH5OCJR0GQB9sfTu8mtmu9X_Ao_i9mmN3WUa4Pntjg0_PDceNljj3hGrLgJE7e7K11WNvjg6XIWz5pEXvtxSrwKiwfE3kyyAWTEfw/s1600/DSC04990.jpg" height="266" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Stranden i Sabang ved den af Lonely Planet berømmede Hemmingway's bistrot</span></td></tr>
</tbody></table>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Alt dette kan lyde begrædeligt, men filippinerne er glade
mennesker og stolte over deres land. Når man spørger dem, er de tilfredse med
deres regering som de synes – på trods af udbredt korruption – virkelig tager
fat om landets mange udfordringer: tyfoner, jordskælv, vulkanudbrud, fattigdom,
kriminalitet, etniske konflikter med muslimer på den sydlige ø Mindanao og i
Suluhavet. De er stolte af det demokrati de er ved at udvikle, men tager ikke
afgørende afstand fra fortidens diktatur. Den tidligere præsidentfrue Imelda
Marcos, der blev berømt for sine tusindvis af sko, er nu blevet omvendt
demokrat og guvernør for en af de nordlige provinser. Filippinerne er glade for
turisterne og meget taknemmelige over for amerikanerne som de mener reddede dem
fra japansk anneksion i 2. verdenskrig til trods for at de i ”slaget om Manila”
i slutningen af krigen pulveriserede byen for at få japanerne ud - med flere
millioner civile ofre som resultat. I Manila er der stadig ”spanskfilippinere”
og ”kinesiskfilippinere”. Alle er ok, ”bare de gider bestille noget”.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Nå, nu vågner Regitze, så jeg må gå videre senere med mine
tanker og oplevelser i et rejsebrev 3…</span><o:p></o:p></div>
Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-44922038789632644012013-12-29T14:11:00.005+01:002013-12-29T14:17:09.584+01:00Udsigt fra vores terrasse<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZBsWbn3ekczYTUDfisYo7RM5ypoPZJ5afrbK3EAg4HZiyGrA84DszMA3KMAi7p_RP_Ph3wxWMPZHlvf-3WmbTYz2bXPuAV4MO_fav5pfkCm-mb52PknnIx2B12FVfa-FnoqBmgg/s1600/20131228_141933_Richtone(HDR)-picsay.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZBsWbn3ekczYTUDfisYo7RM5ypoPZJ5afrbK3EAg4HZiyGrA84DszMA3KMAi7p_RP_Ph3wxWMPZHlvf-3WmbTYz2bXPuAV4MO_fav5pfkCm-mb52PknnIx2B12FVfa-FnoqBmgg/s400/20131228_141933_Richtone(HDR)-picsay.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">udsigt fra "vores" terrasse...</span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<br />Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-84260167311021389472013-12-29T13:29:00.002+01:002013-12-29T14:53:06.993+01:00Rejsebrev 1 fra Filippinerne...<h1>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><span style="font-size: large;">
Rejsebrev 1</span><o:p></o:p></span></h1>
<h3>
<span style="font-family: Georgia, Times New Roman, serif;"><span lang="EN-US">Coco Beach, Puerto Galera,
Mindoro, </span>Filippinerne <span lang="EN-US">29.12. </span>2013</span></h3>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Vi er nu vågnet op på Coco Beach for anden dag (ankom i
forgårs aftes i mørke). Vi bor i en romantisk bambushytte e med en
ubeskrivelig udsigt over havet, palmer og tage fra andre hytter længere nede.
Vi bor øverst i plantagen, bag os er junglen… <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Fra vores terrasse er der en klokkestreng der går til vores
”servicefamilie” der står til rådighed for os stort set døgnet rundt. Ud over
rengøring – som sker flere gange om dagen – kan de f.eks. hente morgenmad i en
af restauranterne eller drinks til os… Herligt, for der er maaaange trin ned
til stranden. Vi går dog de mange trin ned mange gange om dagen, er enige med
os selv om at det er sundt for os… <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Nede ved stranden er der liv og glade dage, og der er også
en stor pool hvor især børnefamilierne holder til. Der ligger desuden en masse
”bangkas”, udriggerkanoer der kan sejle os alle mulige steder hen for små
penge. Vi har fundet en ”silent pool” tæt på vores hytte oppe på bjerget som vi
næsten har for os selv. Ved poolen er dog også en bar, brusere, liggestole og
en jacuzzi (i poolen!) som vi synes er sjov... <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Beplantningen i området er nærmest en ”friseret jungle”, en
botanisk have med eksotiske træer og blomster i alle mulige farver - som vi kun
kender hjemmefra i potter, som f.eks. julestjerne. Filippinere klipper,
beskærer, fejer dagen igennem. Der må helst ikke ligge et blad på stierne… Her er
ansat i hundredvis af mennesker til at betjene os, til at gøre vores ophold så
optimalt som muligt. Alle er smilende, imødekommende og engelsktalende. Vi kan
vælge mellem fire restauranter med al mulig slags mad – eller tage en ”bangka”
de cirka 15 minutters sejlads til den lille by Puerto Galera, eller til en
anden lille by, Sabang.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">I går var vi til fiske- og skaldyrsparty i den største af
restauranterne. Vi hentede fiskene, der var blevet stegt i sandet, på stranden.
Efter middagen dansede vores familier for os, så der ikke var et øje tørt. </span><br>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br></span>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Coco
Beach Resort, som stedet hedder, er dansk ejet. Nogle danske arkitekter faldt
for kokosplantagen, stranden og beliggenheden for 25 år siden og fik ideen til
hele konceptet. De byggede i samarbejde med filippinske arkitekter hytterne i
lokal stil, men med moderne bekvemmeligheder. Der er derfor mange danskere, der
er kommet her i mange år, og som kommer igen år efter år, men her er
selvfølgelig også mange turister fra andre lande. Man mærker ikke de mange
mennesker fordi området er så stort, og fordi mange om dagen er væk, f.eks. på
dykkerture. Stedet er nemlig også et dykkercenter hvor man kan tage certifikat.
Nogle af verdens smukkeste koralrev ligger tæt ved…<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">I formiddags gik vi en tur uden for området i junglen, og
typisk for os rodede vi os hurtigt ud i et meget uvejsomt, kuperet område med
højt græs. Ingen af os blev dog bidt af slanger eller andet kryb … :-) <o:p></o:p></span></div><div class="MsoNormal"><span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">I morgen skal vi med en jeepney (ombygget jeep) på tur til
nogle vandfald i junglen. Det sidste stykke skal vi transporteres i en vogn
trukket af en dværgvandbøffel der er et dyr som kun lever på denne ø
(Mindoro).<o:p></o:p></span></div>
<font class="Apple-style-span" face="'Trebuchet MS', sans-serif"><br></font>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">I forgårs havde vi lejet en guide til at vise os rundt i
Manila, specielt i den gamle, spanskprægede bydel. Det blev en interessant
oplevelse som jeg vil berette om i et senere rejsebrev…</span><o:p></o:p></div>
Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-73555865403788470142012-02-12T18:22:00.000+01:002012-02-12T18:22:54.924+01:00Jeg har lagt links til min nye billedhjemmeside...Kender I Smugmug? Det har været lidt af en åbenbaring for mig. For en relativ beskeden sum kan man lægge alverdens billeder og videos på nettet. tilsyneladende uden begrænsninger. Og der er alverdens muligheder for at personliggøre hjemmesiden og dele billeder---Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-55730282317865266132010-12-27T13:37:00.001+01:002010-12-27T13:38:20.807+01:00vinter 2010-11<a href="http://goo.gl/photos/uYtTKxq7Uy" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://lh4.ggpht.com/_C1boGVGmKtU/TPzIJKao3UE/AAAAAAAAKMM/Z8TRfsVYH4I/s160-c/Vinter201011.jpg" /> </a><br />
Vinterbilleder...Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-62185786057512953932010-12-12T17:03:00.001+01:002010-12-12T17:05:42.187+01:00Lise 60 år<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><img border="0" src="http://lh5.ggpht.com/_C1boGVGmKtU/TQTv2X4A8EE/AAAAAAAAKEE/Hg6C6_axXz0/s160-c/Lise60Ar.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;" /></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><a href="http://goo.gl/photos/PLujv7Sw6J" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;">I dag fejrede vi Lises 60 års fødselsdag med brunch på Bernstorff slot</a></td></tr>
</tbody></table><a href="http://goo.gl/photos/PLujv7Sw6J" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;">...</a>Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-50216197680491101182010-10-18T16:54:00.002+02:002010-10-18T17:33:57.164+02:00La Réunion, et lille ferieparadis? – rejsebrev fra en sydhavsø...<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"></div><span xmlns=""><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxkwefi6P10RRgbQw7NYcuik0ZQ8-De4he__5ZFFPuJ_HTG6p8TVqGNR-y9SgB7gu9WEqwKtjVsiiQ8cmIAYwteHjZvuGkzNet2IPsDUa8Ie_KI63KV927klubXU7PAy1KTOJ2zg/s1600/_DSC4624.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxkwefi6P10RRgbQw7NYcuik0ZQ8-De4he__5ZFFPuJ_HTG6p8TVqGNR-y9SgB7gu9WEqwKtjVsiiQ8cmIAYwteHjZvuGkzNet2IPsDUa8Ie_KI63KV927klubXU7PAy1KTOJ2zg/s400/_DSC4624.JPG" width="265" /></a></div>På alle turistplakater fremstilles øen som et ferieparadis. En bid af Frankrig næsten 11 000 km. fra Paris, 750 km. øst for Madagaskar i Det Indiske Ocean. Set fra min turistøjenhøjde er jeg tilbøjelig til at acceptere plakaternes påstand. Her er farve- og duftrigt, ingen slanger eller ubehagelige insekter. Trods det tropiske klima - ingen malaria…<br />
<br />
Jeg sidder på en café nær strandpromenaden i hovedbyen Saint Denis med en dobbeltespresso i god sikkerhedsafstand fra de vejende kæmpe kokospalmer og kigger ud over det uendelige ocean. Jeg har en smart bærbar (eller skulle jeg sige laptop?), her er trådløst internet, jeg kan snakke med hele verden, hvor er jeg moderne… :-)</span><br />
<span xmlns=""></span><br />
<span xmlns=""></span><br />
<span xmlns=""></span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiEUItMcjbdkDZu1AjcU5oTMNMl4Brxysf28B8WIheQbXd8BHkqNmAO3OyqPBvKEAFU0u9eUxmanPwFTtdpWxZT5gUZdoLcsNAmrtkBPdhjhWcFuav0_8tYgLE9VmdHm33p2Khp9A/s1600/_DSC4687.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="212" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiEUItMcjbdkDZu1AjcU5oTMNMl4Brxysf28B8WIheQbXd8BHkqNmAO3OyqPBvKEAFU0u9eUxmanPwFTtdpWxZT5gUZdoLcsNAmrtkBPdhjhWcFuav0_8tYgLE9VmdHm33p2Khp9A/s320/_DSC4687.JPG" width="320" /></a></div><span xmlns="">Rundt om mig sidder især yngre mennesker, mange med bærbare som mig. Nogle er chokoladebrune, andre er hvide. Alle nyder de livet – tilsyneladende - og skriver ivrigt - som mig…<br />
<br />
Temperaturen er 27 grader, og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Det gør den for resten altid på denne årstid. Vinden blæser blidt og får kokospalmerne til at duve i vinden. En høj, smuk créolerkvinde, der ligner en mellemting mellem en europæer og en inder, serverer smilende for mig. Hun har lige stillet en skål med oliven på bordet som jeg fornøjet gnasker i mig. Jeg skal have "salade de chèvre chaud". Findes der noget mere fransk? Nej, og dog! Dressingen er lavet af honning iblandet chili, ingefær og kokos! Den ret bliver for mig symbolet på øen: stærkt, sødt og anderledes.<br />
<br />
Frankrig? – ja! Øen er et fransk amt (og region), her er uddannelsessystem, hospitaler og veje på niveau med resten af Frankrig, drikkevand i hanerne, gule postkasser, franske nummerplader og vejskilte. I hver landsby er der – som i resten af Frankrig - et mindesmærke over faldne i 1. verdenskrig. Her er gendarmer, baguetter og smarte butiksfacader. Indbyggerne er franske statsborgere og møntfoden er euro, og så alligevel nej! Her er tropiske planter og strande, markeder med ananas og mig ukendte frugter, sukkerrørsplantager, gekkoer (her kaldet "les endormis"), imponerende vandfald, en vulkan i udbrud… - Og de créolske, farvestrålende træhuse med bliktag minder mere om amerikanske sydstater end om Frankrig. </span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgM6RyZUkAqAneVySUY8rhqGQP2hkIO9OjCKcf7QFyt_lI6RMbLAQNYFGBXSHzczrpUBCtpRLqtm8Zv1kEVmQjVWiT_czXLDJzem5D6ZFZRIE3xdKoI_n5EkAd9AHwVCYN6HlM8Zw/s1600/_DSC4351.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="212" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgM6RyZUkAqAneVySUY8rhqGQP2hkIO9OjCKcf7QFyt_lI6RMbLAQNYFGBXSHzczrpUBCtpRLqtm8Zv1kEVmQjVWiT_czXLDJzem5D6ZFZRIE3xdKoI_n5EkAd9AHwVCYN6HlM8Zw/s320/_DSC4351.JPG" width="320" /></a></div><span xmlns=""> Pludselig strømmer rytmiske trommehvirvler fra anlægget i en forbikørende bil ud over gaden - som om jeg var på Jamaica eller Antillerne. Forleden aften blev alle på gaden hvirvlet ind i en kollektiv voodooagtig oplevelse af intensitet og glæde da en gruppe maloya-musikere spillede deres rytmer og sange på kæmpetrommer, horn og forskellige andre rytmeinstrumenter som kun kendes her. Jeg har optaget det på video som minde. Dette er en musik som stammer fra de afrikanske indvandrere, men som andre befolkningsgrupper har taget til sig og påvirket- og nu føler, er deres. Befolkningen består af cirka en tredjedel europæere, en tredjedel afrikanere og folk fra Madagaskar og en tredjedel indere. På trods af forskelle i religion og kultur blander racerne sig forunderligt med hinanden, og det kommer der ofte meget smukke mennesker ud af.<br />
<br />
Selvfølgelig er der også dårlige sider ved dette samfund. Arbejdsløsheden er tårnhøj, og i Saint Denis' forstæder findes trøstesløse kvarterer som i Paris hvor unge i frustration laver ballade og brænder biler af. På landet og i bjergene bor stadig mange i usle blikskure. Almindelig skolepligt blev først gennemført i 1980'erne, og der findes derfor stadig blandt de ældre en del analfabetisme. Men i dag går alle i skole, og procentdelen af unge, der kommer i gymnasiet, er så højt som i resten af Frankrig... - Her er kolossalt mange biler og mange velklædte – ikke mindst unge – mennesker. Men det er også tydeligt at ikke alle har fået del i velfærdsstigningen…<br />
<br />
Jeg rejser mig for at betale og tænker på at dette lille samfund på 800 000 mennesker er en særlig verden for sig i det uendelige hav, væk fra alt andet land, en forunderlig blanding af mange ingredienser, en "melting pot"… </span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjR7k4-T58fbnpqOmVDK9F8dsz0x5_Q5RdYMO2EtVDvykySDELmWayrDfj9PAGYy07jKggOnbNhLyoFtDMICOHm3OYiOdiK07NTOjGY6TkeqxuWlmYYibPfs2jdpHzMf6Ugdg9ZGg/s1600/_DSC4502.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjR7k4-T58fbnpqOmVDK9F8dsz0x5_Q5RdYMO2EtVDvykySDELmWayrDfj9PAGYy07jKggOnbNhLyoFtDMICOHm3OYiOdiK07NTOjGY6TkeqxuWlmYYibPfs2jdpHzMf6Ugdg9ZGg/s320/_DSC4502.JPG" width="247" /></a></div>En fransk udseende mor kommer ind i caféen med sit barn der er en billedskøn mulatunge. Han vil have en "glace au chocolat". Det tror jeg egentlig også at jeg vil - inden jeg går videre ud i eftermiddagssolen…Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-19638809791404312192010-09-27T20:08:00.000+02:002010-09-27T20:08:20.761+02:00...Og nu skal jeg snart til La Réunion...<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://lachouettechanceux.files.wordpress.com/2010/01/ile_la_reunion_plage_.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="http://lachouettechanceux.files.wordpress.com/2010/01/ile_la_reunion_plage_.jpg" width="320" /></a></div>Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-35029545881570200312010-09-27T19:54:00.000+02:002010-09-27T19:54:15.121+02:00Lis om tragtkantareller<object style="background-image:url(http://i1.ytimg.com/vi/Dwd0ZaB17OI/hqdefault.jpg)" width="480" height="295"><param name="movie" value="http://www.youtube.com/v/Dwd0ZaB17OI?fs=1&hl=da_DK"><param name="allowFullScreen" value="true"><param name="allowscriptaccess" value="always"><embed src="http://www.youtube.com/v/Dwd0ZaB17OI?fs=1&hl=da_DK" width="480" height="295" allowScriptAccess="never" allowFullScreen="true" wmode="transparent" type="application/x-shockwave-flash"></embed></object>Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-20864870244239265732010-09-27T19:51:00.000+02:002010-09-27T19:51:58.115+02:00Weekend i Blekinge<a href="http://goo.gl/photos/xjoY" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img src="http://lh4.ggpht.com/_C1boGVGmKtU/TKDC5u3u49E/AAAAAAAAJBE/Oe9ODKDkEyQ/s160-c/WeekendIBlekinge.jpg" border="0" /> Kantareller, tragtkantareller, skarp efterårsluft, blåbær, tyttebær, flåter, vildt, rødvin... Kan man forlange mere?<br /></a>Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-62917686313979882942010-08-18T00:15:00.000+02:002010-08-18T00:15:02.968+02:00Ny layout...jeg syntes der skulle ske lidt, så derfor har jeg ændret på bloggens layout.Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-79606602129390825242010-01-08T14:52:00.000+01:002010-01-08T14:53:48.121+01:00Lykke er...Hvad er lykke? - Jeg fandt denne opfattelse hos Kierkegaard i dag og blev helt glad...:<br /><blockquote>“Haabet er en deilig Pige, der smutter bort mellem Hænderne;<br /><br />Erindringen er en skøn gammel Kone, som man dog aldrig er tient med i Øieblikket.<br /><br />Gjentagelsen er en elsket Hustrue, man aldrig bliver kjed af; og naar man har det for sig, bliver man lykkelig; og kun den bliver ret lykkelig, der ikke bedrager sig selv i den indbildning, at Gjentagelsen skulle være noget nyt; thi da bliver man kjed af den. Der hører ungdom til at haabe, ungdom til at erindre, men der hører Mod til at ville Gjentagelsen.”</blockquote>Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-83502131555135578162009-11-03T13:34:00.002+01:002009-11-03T13:39:01.133+01:00Billeder fra "teambuilding" i Budapest og studietur i ToulouseTryk på miniaturerne - og derefter på diasshow..<br /><table style="width: 194px;"><tbody><tr><td style="background: transparent url(http://picasaweb.google.dk/s/c/transparent_album_background.gif) no-repeat scroll left center; height: 194px; -moz-background-clip: border; -moz-background-origin: padding; -moz-background-inline-policy: continuous;" align="center"><a href="http://picasaweb.google.dk/peterodel/ToulouseOktober2009?feat=embedwebsite"><img src="http://lh4.ggpht.com/_C1boGVGmKtU/SurVr23fJFE/AAAAAAAAHV4/Ay-VnAmngek/s160-c/ToulouseOktober2009.jpg" style="margin: 1px 0pt 0pt 4px;" height="160" width="160" /></a></td></tr><tr><td style="text-align: center; font-family: arial,sans-serif; font-size: 11px;"><a href="http://picasaweb.google.dk/peterodel/ToulouseOktober2009?feat=embedwebsite" style="color: rgb(77, 77, 77); font-weight: bold; text-decoration: none;">Toulouse oktober 2009</a></td></tr></tbody></table><br /><table style="width: 194px;"><tbody><tr><td style="background: transparent url(http://picasaweb.google.dk/s/c/transparent_album_background.gif) no-repeat scroll left center; height: 194px; -moz-background-clip: border; -moz-background-origin: padding; -moz-background-inline-policy: continuous;" align="center"><a href="http://picasaweb.google.dk/peterodel/BudapestSeptember2009?feat=embedwebsite"><img src="http://lh6.ggpht.com/_C1boGVGmKtU/SsIfspRSbjE/AAAAAAAAHJ4/_0W0yKwWTFA/s160-c/BudapestSeptember2009.jpg" style="margin: 1px 0pt 0pt 4px;" height="160" width="160" /></a></td></tr><tr><td style="text-align: center; font-family: arial,sans-serif; font-size: 11px;"><a href="http://picasaweb.google.dk/peterodel/BudapestSeptember2009?feat=embedwebsite" style="color: rgb(77, 77, 77); font-weight: bold; text-decoration: none;">Budapest september 2009</a></td></tr></tbody></table>Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-48713870060713944692009-07-28T13:36:00.002+02:002009-07-28T13:39:52.473+02:00Sommerferie i Värmland og Bohuslän, Sverige<table style="width: 194px;"><tbody><tr><td style="background: transparent url(http://picasaweb.google.dk/s/c/transparent_album_background.gif) no-repeat scroll left center; height: 194px; -moz-background-clip: border; -moz-background-origin: padding; -moz-background-inline-policy: continuous;" align="center"><a href="http://picasaweb.google.dk/peterodel/Sverige671272009?feat=embedwebsite"><img src="http://lh4.ggpht.com/_C1boGVGmKtU/Slx1Z8DB1fE/AAAAAAAAG3M/bQPtqVL48UQ/s160-c/Sverige671272009.jpg" style="margin: 1px 0pt 0pt 4px;" height="160" width="160" /></a></td></tr><tr><td style="text-align: center; font-family: arial,sans-serif; font-size: 11px;"><a href="http://picasaweb.google.dk/peterodel/Sverige671272009?feat=embedwebsite" style="color: rgb(77, 77, 77); font-weight: bold; text-decoration: none;">Sverige 6.7 - 12.7. 2009</a></td></tr></tbody></table><br />Regitze og jeg har i juli haft en fin - men våd - ferie i Sverige.<br /><ul><li>Tryg på miniaturen...</li></ul>Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-12889660397480372282009-03-30T11:36:00.006+02:002009-03-30T11:42:25.986+02:00Jeg har lavet en ny blog...Et af mine næste projekter er <span>arrangement af en <span style="font-weight: bold; color: rgb(51, 51, 153);">studietur til Toulouse</span> til efteråret</span>, se <a style="font-weight: bold;" href="http://studieturtoulouse.blogspot.com/">her</a>Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-26415078998167865292009-02-25T19:31:00.004+01:002009-02-25T23:55:50.496+01:00Billeder fra Cambodja....<table style="width:194px;"><tr><td align="center" style="height:194px;background:url(http://picasaweb.google.com/f/img/transparent_album_background.gif) no-repeat left"><a href="http://picasaweb.google.dk/peterodel/Cambodja?feat=embedwebsite"><img src="http://lh3.ggpht.com/_C1boGVGmKtU/SaWFullg6kE/AAAAAAAAFc8/h7Xli2x0-MU/s160-c/Cambodja.jpg" width="160" height="160" style="margin:1px 0 0 4px;"></a></td></tr><tr><td style="text-align:center;font-family:arial,sans-serif;font-size:11px"><a href="http://picasaweb.google.dk/peterodel/Cambodja?feat=embedwebsite" style="color:#4D4D4D;font-weight:bold;text-decoration:none;">Cambodja</a></td></tr></table><br />Tryk på miniature - og så på diasshow<br /><br />Så fik jeg endelig lavet den sidste serie fra vores fantastiske tur til Østen. Det blev til 13 serier fra Vietnam, Laos og Cambodja. Du kan finde dem alle hvis du orker at scrolle ned her...Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-28844771119306603902009-02-16T14:31:00.008+01:002018-02-28T09:44:41.726+01:00Rejsebrev 4 fra Cambodja: "Jeg var syv år og mistede helt forbindelsen til mine forældre og resten af min familie...""Cambodja er et af verdens mest korrupte samfund”, siger vores guide på Angkor Wat pludselig. Han er ved at gennemgå en uendelig mængde af dagliglivs- og krigsscener fra 1100-1200 skåret ud i sten i det enorme tempel. Der er så mange at Bayeux-tapetet ligner en enkelt stribe ved siden af. Han har på bedste måde navigeret os gennem busfulde af kinesiske turister i dette gigantiske by- og tempelkompleks der havde over en million indbyggere da der boede 30 000 i London…<br /><br />”Alt fungerer via korruption på alle niveauer i samfundet”, fortsætter han og fortæller at han har måttet tage sin datter ud af skolen i 3. klasse. ”Lærerne her i Siem Reap tjener kun 30 dollars om måneden, så de er nødt til at supplere deres indtægter for at kunne overleve”. Han kigger sig forsigtig rundt for at forvisse sig om at ingen andre tolke hører ham. ”Jeg og alle de andre forældre blev afkrævet penge næsten hver dag. Lærerne underviser efter kopier som de tager overpris for. For at børnene kan komme op i næste klasse, skal de have en udtalelse. Den skriver lærerne kun mod klækkelig betaling. Resultatet er at mange som jeg må tage deres børn ud af skolen. Det er en ond cirkel, hvordan skal vi nogensinde få en uddannet befolkning?” Da jeg spørger om regeringen ikke kan gribe ind over for den form for korruption, smiler han bittert: ”I har betalt 40 dollars for at komme ind på Angkor Wat ud over hvad I betaler til mig. Adgangen til Angkor Wat ejes af en vietnameser der er god ven med regeringen her. Kun 20 % af de enorme turistindtægter går til befolkningen og til vedligeholdelse, resten går lige i lommen på vietnameseren.” Vi har lagt mærke til at de vedligeholdelsesarbejder, der finder sted på tempelområdet, bliver betalt af ”World Heritage Fund” samt af tyske fondsmidler. ”Regeringen har ingen medfølelse med de fattige, de tænker kun på selv at rage til sig. Det er næsten som med Lon Nols svage, korrupte regering der førte til at landet røg i armene på de røde Khmerer.”<br /><br />Vores guide er meget pessimistisk på sit lands fremtids vegne. ”Det er som om dette land hænger fast i et hængedynd af inkompetence.” Han frygter at landet bliver løbet over ende af vietnameserne: ”Kineserne er et handelsfolk, de gør ikke nogen noget. Vietnameserne er et krigerfolk.” Da jeg spørger om vietnameserne ikke hjalp Cambodja af med de røde khmerer som havde slået 20% af befolkningen ihjel med en effektivitet, der fik selv Hitler og Stalin til at fremstå som søndagsskoledrenge, svarer han: ”Vietnameserne kom kun for at få lejlighed til at slå khmerer (etniske cambodjanere) ihjel. De har allerede erobret Mekongdeltaet”. Det er rigtigt at der i Mekongdeltaet er et betydeligt mindretal af etniske khmerer, men så vidt jeg ved, bliver de udmærket behandlet af de vietnamesiske myndigheder. Jeg siger ikke mere…<br /><br />”Under borgerkrigen måtte jeg flygte til en lejr i Thailand. Jeg var syv år og mistede helt forbindelsen til mine forældre og resten af min familie bortset fra min ældre bror. Lejren var kontrolleret af de røde khmerer, og min bror blev en del af dem. Senere døde han i kamp”. Han fortæller at de røde khmerer ikke var så barske før magtovertagelsen: ”Der var to ideologiske retninger, én der havde Mao som forbillede og en anden der så op til Vietnams Ho Chi Minh. Da amerikanerne i den sidste del af Vietnamkrigen bombede det østlige Cambodja for at få ram på Vietkongsoldater, slog de mange cambodjanere ihjel. Jeg tror at disse bombetogter på samme tid førte til støtte til de røde khmerer og forråede disse. USA må påtage sig et alvorligt medansvar for folkemordet i Cambodja”.<br /><br />”I lejren fik vi meget lidt mad, to små kopper suppe om dagen, og alle var alvorligt underernærede. Børn omkring mig døde hver dag. Efter krigen – syv år senere - vandrede jeg sammen med tusinder af andre børn gennem junglen hjem til vores byer for at finde eventuelle overlevende fra vores familier. Vi havde ingen mad, vi spiste alt i junglen. Vi lærte hvilke planter der var spiselige, og jeg kan stadig fortælle jer alt om alle planter. Vi spiste alle dyr vi kunne fange, herunder edderkopper, mus, rotter og andre gnavere, gekkoer – ja selv giftslanger som man sagtens kan spise når de er blevet godt kogt. - Til sidst begyndte vi at spise af os selv, ja, det så jeg andre gøre, og så gjorde jeg det også".<br /><br />”Da jeg kom hjem til vores by, levede min far stadig, men min mor og flere andre søskende var forsvundet eller døde. Jeg har dog fundet en søster i Thailand så sent som i 2004”, siger han og smiler. ”Alt i byen var væk, min far havde ikke mange kræfter, og jeg måtte bygge et nyt hus til ham. Samtidig måtte jeg påtage mig forsørgelsen af mine søstre/svigerinder og deres børn fordi mine svogre var døde”.<br /><br />”Efter nogle år rejste jeg til Thailand og arbejdede med at slæbe sten. Det var hårdt, og jeg fik stadig for lidt mad. Ja, det gør jeg stadig", siger han og løfter armene for at vi kan se hvor tynd han er. "Der er grænser for hvor meget man kan arbejde når man får for lidt mad. Alle cambodjanere er undervægtige, hvis du ser en overvægtig cambodjaner, er han medlem af regeringen. I Thailand fik vi cambodjanere det hårde arbejde thaierne ikke selv gad have. Det var dårligt betalt, men dog langt bedre end her, og jeg kunne nogenlunde betale for mine og min families børn. Da jeg fandt min søster i 2004, kunne jeg sende min søn over til hende i Thailand hvor han kunne komme i skole - mens jeg tog hjem til Cambodja for at blive guide. Jeg har altid interesseret mig meget for kunst og historie. Desværre kom min søster ud for en motorcykelulykke, så hun ikke kan bruge den ene arm, så jeg har måttet hente min søn hjem igen.”<br /><br />”Jeg hader korruption og har lovet mig selv at jeg aldrig vil betale bestikkelse. Men jeg har et ansvar over for min familie, og da jeg var færdig med at læse til guide, måtte jeg bestikke de lokale myndigheder for at få en autorisation”, siger han i et lavmælt tonefald med et vemodigt smil…<br /><br />Samme aften læser jeg en artikel om forholdene i det cambodjanske skolesystem i den fransksprogede ugeavis ”Cambodge Soir Hebdo”. Den beskriver ud fra hårrejsende eksempler på bestikkelse at alle, der har råd, flygter til et system af private skoler der er ved at blive opbygget på baggrund af udenlandsk kapital i Phnom Penh og Siem Reap. Den franske journalist går i kødet på undervisningsministeren med spørgsmål om skolesystemet. Behøver jeg at sige at ministeren prøver at fralægge sig ansvar? Den artikel har jeg med hjem, og jeg vil bruge den i forkortet form når jeg igen får et franskhold på a-niveau hvor den skal indgå i et tema om forholdene i tidligere franske kolonier…Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-39071277440406822412009-01-31T16:02:00.002+01:002009-01-31T16:03:38.754+01:00Saigon og Mekongdeltaet<table style="width: 194px;"><tbody><tr><td style="background: transparent url(http://picasaweb.google.com/f/img/transparent_album_background.gif) no-repeat scroll left center; height: 194px; -moz-background-clip: -moz-initial; -moz-background-origin: -moz-initial; -moz-background-inline-policy: -moz-initial;" align="center"><a href="http://picasaweb.google.dk/peterodel/SaigonOgMekongdeltaet?feat=embedwebsite"><img src="http://lh3.ggpht.com/_C1boGVGmKtU/SYRlbFZbDrE/AAAAAAAAFOY/_fhplmONSjE/s160-c/SaigonOgMekongdeltaet.jpg" style="margin: 1px 0pt 0pt 4px;" width="160" height="160" /></a></td></tr><tr><td style="text-align: center; font-family: arial,sans-serif; font-size: 11px;"><a href="http://picasaweb.google.dk/peterodel/SaigonOgMekongdeltaet?feat=embedwebsite" style="color: rgb(77, 77, 77); font-weight: bold; text-decoration: none;">Saigon og Mekongdeltaet</a></td></tr></tbody></table><br />Tryk på miniaturen - og så på diasshow...Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-30872091535250222852009-01-26T12:02:00.001+01:002009-01-26T12:03:42.934+01:00Rejsebrev 4 og flere fotoserier undervejs...Vi er nu hjemme igen, men jeg er ved at skrive et rejsebrev om en fyr vi mødte i Cambodia - og har også lidt flere billeder...Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-24661113.post-14662599340081456212009-01-23T07:44:00.004+01:002010-02-06T11:12:10.367+01:00Rejsebrev 3: "Jeg vil have et bedre liv..."Vores lange rejse synger på sidste vers. Vi har rejst gennem Vietnam fra nord til syd med afstikker ind i Laos og er nu i Cambodia. Vi har fløjet indenrigs som var det bussen vi tog, vi har kørt med tog, og vi har ikke mindst sejlet. Vi har set fantastiske bjerge, vandfald, rismarker, øer, søer, floder, byer, arkitektur og museer. Vi har mødt en familie med to voksne og tre børn på en cykel og set en knallert med tre levende grise spændt bag på. Vi har mødt blændende farver, eventyrlige dufte, støv, mudder og ubeskrivelig stank. Vi har set smukke mennesker i vidunderlige klædninger og har mødt den værste, menneskelige fornedrelse. Og det er ikke mindst i mødet med mennesker at vores rejse for alvor er blevet sat i perspektiv - i mødet med andre livsvilkår og erfaringer. Jeg har valgt at ville fortælle om tre skæbner fra henholdsvis Vietnam, Laos og Cambodia. I dette rejsebrev vil jeg fortælle jer om Ta Maj fra Sapa i Vietnam…<br />
<br />
”Jeg vil have et bedre liv”, sagde Ta Maj til os for over 3 uger siden. Ta Maj var vores guide i nogle dage omkring Sapa ved den kinesiske grænse. Hun modtog os på Lao Cais jernbanestation. Der stod hun i sit smukke hjemmelavede, farverige, broderede ”Røde Dzao”-tøj og viftede med et skilt hvorpå der stod ”Jytte Rasmussen” i den mørke, tågede morgen. Problemet var at der var ikke nogen Jytte Rasmussen med toget, og ingen der skiltede med vores navne. Heldigvis stod der også ”Indochina Adventures” på hendes skilt, og det er netop det firma der er teknisk arrangør af den del af vores rejse der er foregået i Vietnam. Vi henvendte os til hende, og hun sørgede i en håndevending for at vi fik morgenmad på en lokal café mens hun udredte trådene. Hun var både en kompetent og vidende guide der kunne åbne døre for os ikke mindst på baggrund af sin egen herkomst som tilhørende en af det nordvestlige Vietnams minoriteter og stammefolk. Samtidig fik hun hurtigt tillid til os, og det varede ikke længe før hun gik rundt med Regitze under armen...<br />
<br />
Hun er 20 år med et barn på 15 måneder, ”og der skal gå mindst 7, 8 år før jeg skal have flere børn, jeg vil have en uddannelse”. Hun er en lille, smilende spirrevip. Når hun går sammen med Regitze, ligner hun et lille barn der kun når Regitze til skuldrene. Hun er vokset op i en ”Rød Dzao”-landsby i området. Som 6-årig havde hun ansvar for familiens vandbøffel mens hun gik med en lillesøster på ryggen. Da vi en dag på trekking går forbi nogle bøfler, siger hun: ”Den bøffel er syg, prøv at se dens hud der på skulderen, sådan må den ikke se ud…” Hun fortæller os om de indfødtes værktøj, om plantefarver - indigo f.eks. der ligger i spande med vand i flere dage hvorefter farven pludselig trækkes ud. Hun har tydeligt ikke meget respekt for de hmong-kvinder der følger efter os og prøver at sælge til os. ”Jeg vil introducere jer for en hmongfamilie hvor I kan købe til fornuftige priser hvis I har lyst, ingen tvang”, siger hun.<br />
<br />
Hun fortæller videre om sin barndom. ”I vores landsby begyndte der at komme turister, jeg var lidt bange for dem, de var så kraftige og store. En dag kom en kæmpestor mand gående med et stort kamera på maven”, siger hun og nikker over mod mig. ”Jeg blev så forskrækket at jeg tabte min lillesøster og løb grædende ind i hytten til min mor - uden at samle hende op”, husker hun. ”Den fremmede samlede hende op og kom ind i hytten med hende. Så jeg forstod at store, fremmede mænd med kameraer ikke er så farlige”, siger hun og smiler til mig. ”Da jeg blev lidt større, begyndte jeg at snakke med turisterne, det er sådan jeg har lært engelsk”. ”Jeg var heldig at komme i skole, men der lærte jeg ikke engelsk. Lærerne har travlt med at lære minoritetsbørnene om ernæring, at forstå vietnamesisk og kunne regne. Mange forældre tager deres børn ud af skolen igen fordi de ikke kan se nytten i skolegang og især ikke forstår hvorfor vi skal lære at tale vietnamesisk, de har brug for børnenes arbejdskraft i marken”.<br />
<br />
Da Ta Maj var 15 år, tog hun ind til Sapa bag på en vens motorcykel. ”Jeg ville fortsætte min skolegang og lære at skrive engelsk, så jeg kan blive guide. Mine forældre forstår det ikke, de har sagt at de kan bygge et hus til mig i landsbyen, men jeg vil have et andet liv. Kvinder i landsbyerne har et meget hårdt liv, de bliver gift som 15-årige og bestiller herefter ikke andet end at føde børn og arbejde hårdt”. Da jeg spørger hende om hendes mor ikke forstår hendes valg, og om hun ikke selv har haft drømme om noget andet da hun var ung, ser hun på mig, som om jeg er naiv, og siger: ”Min mor har aldrig haft drømme, det var der ikke plads til. Hun vidste hvor hendes plads var”. Jeg tænker på hvordan hun nu kan være så sikker på det…<br />
<br />
En dag som 16-årig gik Ta Mai ind på et af de store hoteller i Sapa og spurgte den vietnamesiske direktør om hun ikke kunne blive turistguide. Hun talte da glimrende engelsk. Efter en prøveperiode blev hun til sin egen store overraskelse ansat.<br />
<br />
”Jeg vil gerne have guideuddannelsen, men hvordan skal jeg kunne komme til Hanoi og få den”, spørger hun. Uddannede guider tjener langt mere, og hun vil gerne sammen med sin mand have sit eget hus. ”Jeg bliver kun betalt pr. opgave, og nogle gange går der mange dage mellem opgaverne. Hvordan skal jeg så kunne påtage mig faste udgifter”? – Jeg vil ikke fortsat være afhængig af min svigerfamilie”. Der sidder godt nok en sej psyke i den lille pige…<br />
<br />
Ta Maj er meget bekymret for en lillesøster der kun er 13 år. Pigen er taget ind til Sapa med et slæng der ryger opium. Hun føler at det er hendes ansvar at holde søsteren på dydens smalle vej, ligesom hun vil prøve at få hende til at gå i skole. ”Hun er så ung, men hun er begyndt at gemme sig for mig, så jeg ikke ved hvor hun er, she is so naughty”. Hun har tydelig ingen tro på at forældrene kan forhindre pigen i at tage til byen.<br />
<br />
Da Ta Maj var 18 år, blev hun forelsket i en vietnamesisk dreng der nu er kok på det hotel hvor vi bor. Han lavede faktisk nytårsmiddagen til Regitze og mig. ”Jeg havde altid troet at jeg skulle giftes med en dreng fra min egen stamme, men sådan gik det ikke”, griner hun. Mine svigerforældre blev bestyrtede da hendes mand kom hjem og sagde at han ville giftes med en ”Rød Dzao”. Vietnameserne ringeagter de i deres øjne primitive stammefolk. En opfattelse vi senere i Hanoi får bekræftet, da vi fortæller en anden guide om Ta Mai. Han tror os simpelthen ikke. ”Min svigermor vil aldrig acceptere mig”, fortæller Ta Mai, ”og mine egne forældre er heller ikke begejstrede. Men mine børn vil få et bedre liv hvis de vokser op som vietnamesere”. Hun fortæller at stammefolkene tit bliver diskriminerede. ”Selv om jeg tager vestligt tøj på, kan de se på mine kinder at jeg er Dzao”. Da hun blev gift, flyttede hun ind i svigerfamiliens hus i Lao Cai nede i dalen ”hvor vietnameserne bor”. Hendes svigermor ser nu efter barnet mens Ta Mai arbejder i Sapa. Hun får kun lov at se barnet i weekenderne hvis hun ikke har arbejde… "Det måtte jeg acceptere, men de første måneder græd jeg mig i søvn hver aften...".<br />
<br />
Efter folkeskolen lykkedes det Ta May at komme på gymnasiet i Sapa. En australsk kvinde betalte for hende. Efter halvandet år måtte hun gå ud fordi hun blev gravid, men nu vil hun gerne fortsætte: ”Jeg vil have en studentereksamen og ikke flere børn de første mange år”, siger hun beslutsomt. ”Jeg vil lære at skrive engelsk ordentligt, ellers kommer jeg aldrig på guideskole”.<br />
<br />
Ta May er blevet Regitzes og mit eget ulandsprojekt. Vi har tilbudt hende at betale hendes skolegang foreløbigt et år (50 dollars om måneden). Det eneste, vi vil have, er en slags sandsynliggørelse af at hun rent faktisk går på skolen. Vi ved godt at vi muligvis er naive, men føler ikke at man altid kan have fuld sikkerhed for alt her i tilværelsen, så vi vælger at håbe at pengene bliver brugt efter intentionerne.Peter Odelhttp://www.blogger.com/profile/13830721237326543361noreply@blogger.com4