29.6.07

Dagens chok!

Her til morgen slog jeg intetanende op i min avis. På forsiden stod der ”Skatteflugt til udlandet stoppes”. Denne overskrift dækker over at skatteministeren ønsker at ændre folks/pensionisters mulighed for at tage en ratepension med til Frankrig/Spanien og få den udbetalt med lokal skat. Fremover skal der betales dansk skat (typisk marginalskat) af disse pensioner.

Regitze og jeg har længe ønsket at købe et hus i Ardèche i Frankrig og flytte derned når jeg går på pension. Skatteflugt? Nej, ønsket om en anderledes og spændende 3. alder i et bedre klima.
Den nye ændring vil med et slag ændre vores muligheder, vores økonomi og fremtidsdrømme. Hvis vi vil fastholde vores ønske om at flytte til Frankrig, bliver det under helt andre vilkår. Er det rimeligt?

Vi har i mange år sparet op på en ratepension til vores alderdom – ud over vores pension som offentlig ansatte. Det blev vi faktisk opfordret til dengang vi begyndte på det. Det var godt for betalingsbalancen at vi ikke omsatte vores overskud i forbrug, men i opsparing.

Nu bliver vi omtalt som folk der ønsker ”skatteflugt”, men hvordan er sandheden?

Sandheden er at vi hele vores voksne liv har betalt meget i skat, og det vil vi blive ved med til vi går på pension. Den pension, jeg vil få udbetalt fra Magistrenes Pensionskasse, vil jeg fortsat betale skat af i Danmark når jeg får den udbetalt i Frankrig, og det samme vil gælde Regitzes pension. En lille del af vores penge har vi sat i en ratepension der ved udbetalingen skulle beskattes i Frankrig (med en noget lavere skatteprocent). I Frankrig skal man til gengæld betale en ikke ubetydelig sygeforsikring hvis man bor der fast (+ andre udgifter f.eks. i forbindelse med arvelovgivning).

Hvis vi bor i Frankrig, vil vi ikke ligge de danske offentlige kasser til last (selv om vi stadig betaler dansk skat). Vi vil selvfølgelig lade os behandle for sygdom i Frankrig (der som bekendt har et langt bedre sundhedssystem end vores). Da vi skal betale sygeforsikring i Frankrig, bliver der altså tale om en dobbeltbeskatning.

Det er ærgerligt, og det er simpelthen ikke rimeligt.

25.6.07

Sankt Hans... - noget er ikke som det plejer at være!

Sankt Hans! - sand i skoene, heks på bålet, "Vi elsker vort land, men ved midsommer mest". Alt er som det plejer at være på stranden... eller er det?

Nej, noget mangler. Nu ved jeg hvad det er. STUDENTERNE der danser omkring bålet, de mangler, de er ikke sprunget ud endnu, de sidder og boger den, for de skal til eksamen mandag (og det skal jeg også).

Det er slet ikke rigtig sommer - og ferie - endnu...

21.6.07

3. del af vores Canadatur (Rocky Mountains!)

Jeg har ikke været så flittig her på bloggen det sidste halve års tid...

;-)

Jeg har til gengæld lavet en flash med vores sidste billeder fra Canada sidate sommer - bl.a. fra Rocky Mountains.

Du kan se billederne her...

http://www.odel.dk/hjemmeside/images/Canada%202006_3del/index.html

20.6.07



Regitze og jeg har tænkt os at tage på flodkrydstogt i sommerferien... på Volga! - Vi er meget spændte på det da det er første gang vi sådan er på grupperejse...

...og vi kan jo ikke løbe skrigende bort!

Se her:

http://www.besttravel.dk/index.asp?action=category&destid=139&intOpenID=55&catid=139&intOpenID2=139

Billeder fra sommerhuset 2007

Jeg sidder og leger med at lægge billeder på Google. Prøv at se disse fra sommerhuset.

Der vil komme flere...