Hermed følger sidste rejsebrev fra Canada...
http://odel.dk/artikler/Rejsebrev4fraCanada2006.doc
10.7.06
2.7.06
To rejsebreve fra Canada
Jeg har skrevet et par rejsebreve med med indtryk og billeder fra den første uge af vores rejse
http://odel.dk/artikler/Rejsebrev1fraCanada2006.doc
http://odel.dk/artikler/Rejsebrev2fraCanada2006.doc
Opdateret... linkene bør virke nu...
http://odel.dk/artikler/Rejsebrev1fraCanada2006.doc
http://odel.dk/artikler/Rejsebrev2fraCanada2006.doc
Opdateret... linkene bør virke nu...
24.6.06
Jeg har sommerferie!
Det er rigtigt! - Efter en afsindig måned med to klasser til eksamen og censorater på fire skoler, og Magnus der blev student, er det nu ganske vist: JEG HAR SOMMERFERIE!!!
I morgen flyver vi til Vancouver, det virker helt surrealistisk, jeg har ikke nået at få sjælen med... men alt skulle være i orden. Magnus passer på vores hus, Jesper, Esther og Marianne + baby har lånt sommerhuset.
Måske skriver jeg lidt derovre fra nogle netcaféer, ellers... GOD SOMMER til alle der kigger her forbi...
19.6.06
Magnus blev student i dag!
Så lykkedes det! - Magnus, den sidste hjemmeboende sluttede af med 9 i historie...
16.6.06
Tyrkiet... - og europæisk hykleri
I dag taler EU's regeringsledere igen om Tyrkiet og optagelsesforhandlinger med EU. Også i dag har Tyrkiet overvejet at rejse tiltale med et stort antal kurdiske borgmestre der ”glemte” at gå kommandovejen, men henvendte sig direkte til den danske statsminister i en sag om en kurdisk radiostation der sender fra Danmark. Det risikerer de nu op til 8 års fængsel for.
Jeg synes EU optræder hyklerisk over for Tyrkiet. Det er indlysende at tyrkerne ikke kan blive medlemmer af EU. Alt for mange europæere er modstandere af det projekt. Landet er for anderledes, for fattigt og for stort. I flere af de store lande vil sagen blive sendt til folkeafstemning. Resultatet af denne folkeafstemning – f.eks. i Frankrig – kan der ikke herske megen tvivl om. Det ved politikerne!
Hvorfor siger vi ikke til tyrkerne med det samme: Ærlig talt gode venner, I kan ikke blive medlemmer af EU, men vi kan lave en masse begunstigede handelsaftaler med jer, aftaler om militært samarbejde, og i det hele taget samarbejde på en lang række måder hvor det er ønskeligt og lad-sig-gørligt. For min skyld kan vi godt forære dem nogle fordele og udviklingsstøtte som kompensation for alle de år hvor vi har holdt dem hen...
I øjeblikket forlanger vi af tyrkerne at de på en række områder skal ”leve op til europæiske standarder” (og det er ikke Berlusconi-standarder vi her taler om!). Men hvorfor skal de egentlig det? Hvorfor skal de være som os? De er jo ikke som os, de er jo faktisk ret forskellige fra os. Det synes de også selv. Selv mange tyrkiske familier der har boet generationer i Danmark, synes det. De vil gerne leve i deres egen kulturkreds, og kun de færreste tyrkiske børn bliver gift med danskere. De er jo ikke udelt glade for vores samfundsmønstre, ligesom vi f.eks. ikke er begejstrede for deres herskende kvindesyn. (Man kunne forestille sig europæernes opstandelse over en tyrkisk eu-kommisær for familieanliggender!)
Jeg synes vi skal være gode naboer. Så kan tyrkerne leve som de gerne vil, og vi kan leve som vi vil. Vi kan rejse på besøg i deres smukke land som turister, ja vi kan købe sommerhuse i deres land, og de kan få aftaler om midlertidige arbejds- og opholdstilladelser på områder hvor vi mangler arbejdskraft (f.eks. bygningshåndværkere). Vi kunne hjælpe dem med deres uddannelsessystem, så de kan få opkvalificeret den meget store og tilbagestående landbefolknings uddannelsesniveau.
For et par år siden var jeg på en længere rejse i Vietnam, et land der er langt fattigere end Tyrkiet. Ikke desto mindre er der kun en lille procentdel analfabeter, og vietnameserne er verdensmestre i at få f.eks. japanere til at sponsorere folkeskoler, inventar, bøger mv. overalt i landet. Kunne europæerne hjælpe tyrkerne på samme måde med massive hjælpeprogrammer som tyrkerne selvfølgelig selv styrer? Kan vi på sigt lave en samarbejdsaftale med Tyrkiet som kunne tjene som model for andre lande der gerne vil have del i den europæiske rigdom?
Jeg synes EU optræder hyklerisk over for Tyrkiet. Det er indlysende at tyrkerne ikke kan blive medlemmer af EU. Alt for mange europæere er modstandere af det projekt. Landet er for anderledes, for fattigt og for stort. I flere af de store lande vil sagen blive sendt til folkeafstemning. Resultatet af denne folkeafstemning – f.eks. i Frankrig – kan der ikke herske megen tvivl om. Det ved politikerne!
Hvorfor siger vi ikke til tyrkerne med det samme: Ærlig talt gode venner, I kan ikke blive medlemmer af EU, men vi kan lave en masse begunstigede handelsaftaler med jer, aftaler om militært samarbejde, og i det hele taget samarbejde på en lang række måder hvor det er ønskeligt og lad-sig-gørligt. For min skyld kan vi godt forære dem nogle fordele og udviklingsstøtte som kompensation for alle de år hvor vi har holdt dem hen...
I øjeblikket forlanger vi af tyrkerne at de på en række områder skal ”leve op til europæiske standarder” (og det er ikke Berlusconi-standarder vi her taler om!). Men hvorfor skal de egentlig det? Hvorfor skal de være som os? De er jo ikke som os, de er jo faktisk ret forskellige fra os. Det synes de også selv. Selv mange tyrkiske familier der har boet generationer i Danmark, synes det. De vil gerne leve i deres egen kulturkreds, og kun de færreste tyrkiske børn bliver gift med danskere. De er jo ikke udelt glade for vores samfundsmønstre, ligesom vi f.eks. ikke er begejstrede for deres herskende kvindesyn. (Man kunne forestille sig europæernes opstandelse over en tyrkisk eu-kommisær for familieanliggender!)
Jeg synes vi skal være gode naboer. Så kan tyrkerne leve som de gerne vil, og vi kan leve som vi vil. Vi kan rejse på besøg i deres smukke land som turister, ja vi kan købe sommerhuse i deres land, og de kan få aftaler om midlertidige arbejds- og opholdstilladelser på områder hvor vi mangler arbejdskraft (f.eks. bygningshåndværkere). Vi kunne hjælpe dem med deres uddannelsessystem, så de kan få opkvalificeret den meget store og tilbagestående landbefolknings uddannelsesniveau.
For et par år siden var jeg på en længere rejse i Vietnam, et land der er langt fattigere end Tyrkiet. Ikke desto mindre er der kun en lille procentdel analfabeter, og vietnameserne er verdensmestre i at få f.eks. japanere til at sponsorere folkeskoler, inventar, bøger mv. overalt i landet. Kunne europæerne hjælpe tyrkerne på samme måde med massive hjælpeprogrammer som tyrkerne selvfølgelig selv styrer? Kan vi på sigt lave en samarbejdsaftale med Tyrkiet som kunne tjene som model for andre lande der gerne vil have del i den europæiske rigdom?
8.6.06
"Børnemiddag" på Sandet...
Vi har været nogle dage på landet... - uden kontakt med Nettet!! - jeg overlevede...
Vi prøver at lave en månedlig hyggemiddag med alle børnene + kærester. Dennegang havde vi en rigtig hyggelig dag og aften på Sandet. Vi manglede bare Sara der stadig er i Dublin...
Se billederne...
Vi prøver at lave en månedlig hyggemiddag med alle børnene + kærester. Dennegang havde vi en rigtig hyggelig dag og aften på Sandet. Vi manglede bare Sara der stadig er i Dublin...
Se billederne...
30.5.06
Biskoppen har svaret mig!
Ja, det vil sige hun har modtaget mit brev af 9. maj og vil undersøge sagen nærmere...
Indsigelser til det offentlige tager jo sin tid...
Indsigelser til det offentlige tager jo sin tid...
24.5.06
Da Vinci - øh mysteriet
Jeg er den eneste i vores familie der ikke gider læse Dan Browns bøger. Alle andre er vildt optaget af dem, undertiden bliver jeg koblet af ved middagsbordet, men jeg giiider altså ikke læse de bøger. Jeg bliver ikke fanget af hellige graler eller om hvorvidt Jesus blev gift med Maria Magdalene eller ej… - Eller har jeg misforstået noget?
Kristian sørgede for premierebilletter til filmen. Det bedste var at Regitze og jeg hyggede os på en café inden filmen med ham og en masse af hans kollegievenner, for filmen fangede mig slet ikke, og jeg kedede mig bravt.
Jeg tror problemet ligger i manuskriptet der sætter sig mellem to stole (kan et manuskript det?). Personerne snakkede, nej taaalte, taaalte og taaalte. Nogen af dem spurgte, og andre blev ved med at kunne komme med nogle meeget lange og kloge svar uden forberedelse eller uden at slå noget op. Indholdet var så lommefilosofisk og indviklet at jeg hurtigt stod af…
Instruktøren har sagt at man skal se filmen som underholdning og ikke som et religiøst partsindlæg. Men filmen vil alligevel begge dele. Problemet er så at al den snak går ud over filmens tempo. Filmen går i stå, der sker ikke nok, underholdningsværdien går fløjten, den er simpelthen gab. Det har instruktøren åbenbart været klar over, for han sovser den ind i massiv lyd… det hjælper bare ikke - selv om det selvfølgelig forhindrer én i at falde i søvn…
Hvad så med Tom Hanks? – Jeg kan ikke se den mand uden at tænke på ”Søvnløs i Seattle”… Og da jeg så den, tænkte jeg hele tiden på Forrest Gump… Tjah... - han fænger bare ikke her, man er simpelthen ligeglad med hvordan det går ham…
Hvad med Audrey Tautou da? Hun er jo en skuespiller der kan det hele, tidens måske største stjerne. Åh Amélie… - smuk, sjov, sjælfuld, fræk… Hun bliver i det meste af filmen gemt i halvmørke, og det mest opsigtsvækkende ved hendes rolle er hendes mildest talt alternative engelske udtale…
I går var jeg inde at se ”Caché” (”Skjult”), og se, det er jo en helt anden historie…
Kristian sørgede for premierebilletter til filmen. Det bedste var at Regitze og jeg hyggede os på en café inden filmen med ham og en masse af hans kollegievenner, for filmen fangede mig slet ikke, og jeg kedede mig bravt.
Jeg tror problemet ligger i manuskriptet der sætter sig mellem to stole (kan et manuskript det?). Personerne snakkede, nej taaalte, taaalte og taaalte. Nogen af dem spurgte, og andre blev ved med at kunne komme med nogle meeget lange og kloge svar uden forberedelse eller uden at slå noget op. Indholdet var så lommefilosofisk og indviklet at jeg hurtigt stod af…
Instruktøren har sagt at man skal se filmen som underholdning og ikke som et religiøst partsindlæg. Men filmen vil alligevel begge dele. Problemet er så at al den snak går ud over filmens tempo. Filmen går i stå, der sker ikke nok, underholdningsværdien går fløjten, den er simpelthen gab. Det har instruktøren åbenbart været klar over, for han sovser den ind i massiv lyd… det hjælper bare ikke - selv om det selvfølgelig forhindrer én i at falde i søvn…
Hvad så med Tom Hanks? – Jeg kan ikke se den mand uden at tænke på ”Søvnløs i Seattle”… Og da jeg så den, tænkte jeg hele tiden på Forrest Gump… Tjah... - han fænger bare ikke her, man er simpelthen ligeglad med hvordan det går ham…
Hvad med Audrey Tautou da? Hun er jo en skuespiller der kan det hele, tidens måske største stjerne. Åh Amélie… - smuk, sjov, sjælfuld, fræk… Hun bliver i det meste af filmen gemt i halvmørke, og det mest opsigtsvækkende ved hendes rolle er hendes mildest talt alternative engelske udtale…
I går var jeg inde at se ”Caché” (”Skjult”), og se, det er jo en helt anden historie…
16.5.06
Jeg fik hende, gjorde jeg...
Min skønne, dejlige, unge kone har tilbragt det meste af eftermiddagen vandret på sofaen i stuen, så'n med snuden akkurat liiige oppe over det uldne tæppe. Hun har været tidlig oppe på arbejde, og så har hun arbejdet så hårdt i sommerhuset heeeele weekenden, siger hun.Lige før fik jeg hende med megen besvær hen å' lade sig bespise på Café Vivaldi, men allerede på vejen hjem (det tager fem minutter) begyndte hun igen at fable om sofaen og det uldne tæppe! Nu ligger hun der...!
Arbejde hele weekenden! - som I kan se ovenfor, er det i høj grad en sandhed med modifikationer. Hvis hun ser billedet, vil hun selvfølgelig påstå at det er udtryk for ondsindet bagvaskelse og er taget på 1/1000 sekund...
10.5.06
Jeg er godt gammeldags forarget…
I søndags var jeg som så mange andre danskere til konfirmation i Den Danske Folkekirke. Præsten benyttede lejligheden til fra prædikestolen at belære menigheden om at ”islam bygger på én stor løgn”, at konfirmanderne skal ”respektere deres muslimske klassekammerater som mennesker, men ikke som muslimer” med mere af samme skuffe. Hele prædikenen havde undertonen af at Danmark er et kristent land, og at indvandrerne var en slags allerhøjst tålte, andenrangs borgere. Langt hen ad vejen en tale der ville gøre sig på Dansk Folkepartis årsmøde…
Men… er det Folkekirkens opgave at indskærpe konfirmander politiske holdninger af den kaliber? – Og hvad med de muslimske klassekammerater der var gæster i kirken til deres kammeraters store dag? - Skal de finde sig i at deres religion bliver nedgjort på den måde? Hvad hjælper det integrationen i fremtiden at unge bliver opdraget med sådanne unuancerede holdninger? Har folkekirken ikke et medansvar for at formidle forståelse og bygge bro mellem kulturer?
Jeg har klaget til biskoppen i Helsingør Stift, spændende hvad hun svarer mig…
Men… er det Folkekirkens opgave at indskærpe konfirmander politiske holdninger af den kaliber? – Og hvad med de muslimske klassekammerater der var gæster i kirken til deres kammeraters store dag? - Skal de finde sig i at deres religion bliver nedgjort på den måde? Hvad hjælper det integrationen i fremtiden at unge bliver opdraget med sådanne unuancerede holdninger? Har folkekirken ikke et medansvar for at formidle forståelse og bygge bro mellem kulturer?
Jeg har klaget til biskoppen i Helsingør Stift, spændende hvad hun svarer mig…
7.5.06
Dovenskab er godt mod stress...
Hvad jeg længe har haft på fornemmelsen, har vist sig at være ganske vist:
En dosis dovenskab er god medicin mod stress. siger stressforskeren Thomas Milsted, der er leder af Center for Stress, til NORDJYSKE Stiftstidende.
- Problemet er bare, at vi ser dovenskab og pauser i arbejdstiden som uintelligent. Så afstressning er kulturelt imod os, siger Thomas Milsted.
I dag er over 44 procent stressede med mellemrum, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.
- Dovenskab aktiverer nogle stoffer, der modvirker stress. Pulsen kommer ned, og hjertebanken og blodtrykket falder, når man dovner, siger Thomas Milsted.
Jeg går lige ind og tager en slapper…
En dosis dovenskab er god medicin mod stress. siger stressforskeren Thomas Milsted, der er leder af Center for Stress, til NORDJYSKE Stiftstidende.
- Problemet er bare, at vi ser dovenskab og pauser i arbejdstiden som uintelligent. Så afstressning er kulturelt imod os, siger Thomas Milsted.
I dag er over 44 procent stressede med mellemrum, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.
- Dovenskab aktiverer nogle stoffer, der modvirker stress. Pulsen kommer ned, og hjertebanken og blodtrykket falder, når man dovner, siger Thomas Milsted.
Jeg går lige ind og tager en slapper…
6.5.06
4.5.06
Juhu!
- solen skinner, og det er dejlig vaaaarmt
- bøgen er begyndt at springe ud i skovene omkring Helsingør
- der er flag på busserne
- der er lys i vinduerne
- for det er jo 4. maj og min fødselsdag...
3.5.06
Dublinbilleder på nettet...
Så er billederne fra Regitzes og mit påskebesøg i Dublin hos Sara på nettet... - i en pixiudgave ...
2.5.06
Jeg er stået op!
Slaget er tabt, ikke flere servicerende, medfølende dialoger i denne omgang à la
Hverdagen trænger sig på, man må tage en chance med sit liv, eller som gode, gamle Kierkegaard udtrykte det
- gider du lave mig en kop kaffe, skat?
- Tror du, du kan tåle det i din mave?
Hverdagen trænger sig på, man må tage en chance med sit liv, eller som gode, gamle Kierkegaard udtrykte det
At vove er at miste fodfæstet for en stund -- ikke at vove er at miste sig selv.
Syg... på den gode måde!
Jeg har været syg et par dage, ikke sjovt!
I dag forholder det sig lidt anderledes. Når jeg ligger i min seng, har jeg det ok. Hvis jeg står op, er jeg svimmel og skynder mig i seng igen. Det vil sige… jeg har endnu ikke gjort forsøget, men er sikker på det forholder sig på den måde. Der er jo ingen grund til at løbe nogen risici!
Jeg ligger derfor nu med to hovedpuder i min seng og skriver med lad ynde på min bærbare. Skype og Messenger er slået til, så jeg kan nås hvis nogen i min nære omkreds skulle få den ide at spørge til mit helbred, men mobilen er lukket. Tænk, hvis én fra mit arbejde skulle finde på at ringe…
Egentlig er det ikke så tosset, det her. Det er legitimt at lade sig opvarte, og ens omgivelser kommer med bekymrede forespørgsler til helbredet. Så svarer jeg henholdende, for jeg er jo ikke helt sikker på endnu at det går den rigtige vej…
I dag forholder det sig lidt anderledes. Når jeg ligger i min seng, har jeg det ok. Hvis jeg står op, er jeg svimmel og skynder mig i seng igen. Det vil sige… jeg har endnu ikke gjort forsøget, men er sikker på det forholder sig på den måde. Der er jo ingen grund til at løbe nogen risici!
Jeg ligger derfor nu med to hovedpuder i min seng og skriver med lad ynde på min bærbare. Skype og Messenger er slået til, så jeg kan nås hvis nogen i min nære omkreds skulle få den ide at spørge til mit helbred, men mobilen er lukket. Tænk, hvis én fra mit arbejde skulle finde på at ringe…
Egentlig er det ikke så tosset, det her. Det er legitimt at lade sig opvarte, og ens omgivelser kommer med bekymrede forespørgsler til helbredet. Så svarer jeg henholdende, for jeg er jo ikke helt sikker på endnu at det går den rigtige vej…
30.4.06
Globaliseringen... på godt og ondt!
I mange år er vi vænnet til at se globaliseringen som en styrke og en berigelse. Det at vi kunne rejse jorden rundt på få timer, gav uanede oplevelsesmuligheder. Kulturmøder åbnede døre, man lod sig inspirere, disse møder skabte dynamik både personligt og i samhandel. Vi lod os fascinere af livsstilen hos fjerne folkeslag og erstattede medisterpølsen med sushi eller falafel. Vi lyttede til reggae eller U2 mere end Bamses Venner og kendte Los Angeles væsentlig bedre end Valby. Vi syntes det var fedt når vores børn kunne møde andre unge ved at rejse et år rundt i Australien eller New Zealand.
Hvad vi i alle årene snakkede mindre om, var at folk fra tilbagestående egne søgte mod os. Mange flygtede fra fattigdom og undertrykkelse i lande som Palæstina, Irak, Afghanistan eller Somalia. Lige pludselig udgjorde de 10 % af befolkningen i vores land! - Har vi nogensinde haft en debat om vi ville det? … I mange år gav vi dem ikke rigtig en chance i det danske samfund, men betalte dem for at lave ingenting eller for at lave det arbejde vi ikke selv gad beskæftige os med. Vi undrede os når deres unge kastede sten mod politiet i Vollsmose, hvad gjorde de det for, når de nu var flygtet for vold og krig i deres hjemlande. Lige pludselig opdagede vi at de havde lavet parallelsamfund til vores med helt andre regler for hensigtsmæssig opførsel. De havde et andet syn på velfærdssamfundets ydelser, på betydningen af uddannelse, på samliv, på menneskerettigheder, på børneopdragelse. Ja, på helt centrale områder i liv og dagligdag.
Efter ikke at have gjort noget i over 20 år opfattede vi leverpostejfarvede danskere pludselig disse mennesker for en trussel mod vores demokrati og samfundsmodel. Det skulle der en muhammedkrise af gigantiske dimensioner eller billeder af brændende biler i parisiske forstæder til før vi for alvor forstod.
I snart mange år har jeg ydet mit lille bidrag ved at forsøge at medvirke til at få unge ”etniske” gennem vores uddannelsessystem. Undertiden har jeg været vidne til uhyrligheder når piger mellem 1. og 2. hf mod deres vilje blev bortgiftet i sommerferien med en fra hjemlandet. Resultatet var typisk at de ikke fik en uddannelse, men blev fødemaskiner i stedet - og i øvrigt skulle forsørge og servicere ægtefællen der ikke havde store muligheder for at få job i det danske samfund og tit ikke gad sætte sig på skolebænken. Resultatet var oftest Backgammon og arabisk tv i alle døgnets lyse timer til fyren. Blevask, madlavning, servicering og rengøringsjob (om natten) til pigen.
Selv om det ikke altid lykkes, glæder jeg mig over hvor mange af de unge der gerne vil have en uddannelse. Jeg bliver rigtig glad når vi – undertiden - får en solstrålehistorie. Jeg glædede mig sammen med de unge piger da 24 års reglen kom. Den var måske ikke særlig elegant og ramte undertiden forkert… Men nu kunne nogle af ”mine unge” få lov at få deres uddannelse i fred og fik et godt argument over for familien - der igen fik et godt argument mod arrangeret ægteskab over for familien i oprindelseslandet, så de ikke tabte ansigt…
Det var svært at forstå at der ikke var bred politisk opbakning til loven. Efter så mange år med kæmpe problemer var politikerne fortsat ikke klar til at gøre noget effektivt! Positivt er det at der synes at være bevægelse i Det radikale Venstre hvis naive indvandrerpolitik indtil nu har sikret en superstrammerpolitik fra regeringen inspireret af Dansk Folkeparti. Tak til Naser Khader! Interessant er det også at andre europæiske lande, der kritiserede Danmark for 24-års reglen, selv nu overvejer lignende tiltag…
Hvad vi i alle årene snakkede mindre om, var at folk fra tilbagestående egne søgte mod os. Mange flygtede fra fattigdom og undertrykkelse i lande som Palæstina, Irak, Afghanistan eller Somalia. Lige pludselig udgjorde de 10 % af befolkningen i vores land! - Har vi nogensinde haft en debat om vi ville det? … I mange år gav vi dem ikke rigtig en chance i det danske samfund, men betalte dem for at lave ingenting eller for at lave det arbejde vi ikke selv gad beskæftige os med. Vi undrede os når deres unge kastede sten mod politiet i Vollsmose, hvad gjorde de det for, når de nu var flygtet for vold og krig i deres hjemlande. Lige pludselig opdagede vi at de havde lavet parallelsamfund til vores med helt andre regler for hensigtsmæssig opførsel. De havde et andet syn på velfærdssamfundets ydelser, på betydningen af uddannelse, på samliv, på menneskerettigheder, på børneopdragelse. Ja, på helt centrale områder i liv og dagligdag.
Efter ikke at have gjort noget i over 20 år opfattede vi leverpostejfarvede danskere pludselig disse mennesker for en trussel mod vores demokrati og samfundsmodel. Det skulle der en muhammedkrise af gigantiske dimensioner eller billeder af brændende biler i parisiske forstæder til før vi for alvor forstod.
I snart mange år har jeg ydet mit lille bidrag ved at forsøge at medvirke til at få unge ”etniske” gennem vores uddannelsessystem. Undertiden har jeg været vidne til uhyrligheder når piger mellem 1. og 2. hf mod deres vilje blev bortgiftet i sommerferien med en fra hjemlandet. Resultatet var typisk at de ikke fik en uddannelse, men blev fødemaskiner i stedet - og i øvrigt skulle forsørge og servicere ægtefællen der ikke havde store muligheder for at få job i det danske samfund og tit ikke gad sætte sig på skolebænken. Resultatet var oftest Backgammon og arabisk tv i alle døgnets lyse timer til fyren. Blevask, madlavning, servicering og rengøringsjob (om natten) til pigen.
Selv om det ikke altid lykkes, glæder jeg mig over hvor mange af de unge der gerne vil have en uddannelse. Jeg bliver rigtig glad når vi – undertiden - får en solstrålehistorie. Jeg glædede mig sammen med de unge piger da 24 års reglen kom. Den var måske ikke særlig elegant og ramte undertiden forkert… Men nu kunne nogle af ”mine unge” få lov at få deres uddannelse i fred og fik et godt argument over for familien - der igen fik et godt argument mod arrangeret ægteskab over for familien i oprindelseslandet, så de ikke tabte ansigt…
Det var svært at forstå at der ikke var bred politisk opbakning til loven. Efter så mange år med kæmpe problemer var politikerne fortsat ikke klar til at gøre noget effektivt! Positivt er det at der synes at være bevægelse i Det radikale Venstre hvis naive indvandrerpolitik indtil nu har sikret en superstrammerpolitik fra regeringen inspireret af Dansk Folkeparti. Tak til Naser Khader! Interessant er det også at andre europæiske lande, der kritiserede Danmark for 24-års reglen, selv nu overvejer lignende tiltag…
26.4.06
Kinesiske kvinder vokser ud af bh'en
I går kunne man læse følgende overraskende historie i Politiken:
”Kinesiske kvinder vokser ud af bh'en”
Artiklen meddeler den forbavsede læser at kinesiske kvinder har fået større bryster - hvis man skal tro undertøjsproducenterne. Det seneste år har flere undertøjsproducenter nemlig oplevet en øget efterspørgsel på store bh-størrelser, skriver avisen Shanghai Daily:
»Engang lavede vi kun A og B -skåle på mange af vores bh-typer, men nu er der kommet stor fokus omkring C-skåle - især i store byer som Beijing og Shanghai«
siger Feng Wei, der er talskvinde for det taiwanske undertøjsmærke Ordifen, til Shanghai Daily. Zhang Jing, der er sælger hos Triumph, er forundret over, at så mange kvinder under 20 år har behov for en bh med en C, D eller E-skål:
»Det er så forskelligt fra før, hvor de fleste unge kvinder brugte en A eller B-skål. Man ville aldrig forvente, at disse tynde kvinder har en så flot krop, uden at den er af plastik«
Det er dog ikke kun undertøjsproducenterne, der har lagt mærke til de kinesiske kvinders øgede brystmål. I sidste uge udgav Instituttet for Tøjteknologi i Beijing en rapport, der viste, at den gennemsnitlige omkreds af de kinesiske kvinders brystkasse er blevet en centimeter større siden starten af 1990'erne. Det gennemsnitlige mål er på 83,53 centimeter. Det øgede brystmål skyldes angiveligt, at kvinderne er begyndt at spise mere nærende kost, og at kvinderne i større grad deltager i sport.
Der foreligger ingen oplysninger om hvorvidt samme fænomen kan iagttages på vore breddegrader. Artiklen meddeler heller ikke hvilken indflydelse ”den mere nærende kost” har på mænd…
21.4.06
”Match Point”
Egentlig er jeg ikke vild med Woody Allen. For meget selvoptaget, navlebeskuende, hypokondrisk halvintellektuelt snakkeri, og jeg er mere til drama end til komedie. Men jeg må indrømme at han er en fantastisk filmskaber. Han har skabt filmscener der i deres ironi, vid, følsomhed osv. er klassiske og er gået over i filmhistorien. Hvorfor laver den mand ikke kortfilm? 1 1/2 time i selskab med ham er ulideligt...
Nu har han lavet en ny film ”Match Point” der bliver anmeldt i dag, og den må jeg se! Woody Allen har forladt det trygge Manhattan og er taget til England hvor han ifølge Ebbe Iversen i Berlingeren har skabt en ”moralsk, social og erotisk thriller”. I den kvindelige hovedrolle ses over for irske Jonathan Rhys-Meyer halvt danske Scarlett Johansson som Iversen mener ”nærmest damper af på én gang doven og farlig sensualitet”. Det tvivler jeg ikke på. Jeg har set hende i tidligere film nærmest brænde gennem lærredet på trods af sin meget unge alder. Hun bliver én af Hollywoods største stjerner. Gad vide om vi også får hende at se i danske film?
"Match Point" er nu tydeligvis ingen Hollywood-produktion, for som Iversen skriver:
”flere af personerne ryger cigaretter uden at være sindssyge eller kriminelle, og i øvrigt er det snarere dialogen end billederne, der bærer den
psykologisk solidt funderede historie”
Abonner på:
Opslag (Atom)