Her til morgen slog jeg intetanende op i min avis. På forsiden stod der ”Skatteflugt til udlandet stoppes”. Denne overskrift dækker over at skatteministeren ønsker at ændre folks/pensionisters mulighed for at tage en ratepension med til Frankrig/Spanien og få den udbetalt med lokal skat. Fremover skal der betales dansk skat (typisk marginalskat) af disse pensioner.
Regitze og jeg har længe ønsket at købe et hus i Ardèche i Frankrig og flytte derned når jeg går på pension. Skatteflugt? Nej, ønsket om en anderledes og spændende 3. alder i et bedre klima.
Den nye ændring vil med et slag ændre vores muligheder, vores økonomi og fremtidsdrømme. Hvis vi vil fastholde vores ønske om at flytte til Frankrig, bliver det under helt andre vilkår. Er det rimeligt?
Vi har i mange år sparet op på en ratepension til vores alderdom – ud over vores pension som offentlig ansatte. Det blev vi faktisk opfordret til dengang vi begyndte på det. Det var godt for betalingsbalancen at vi ikke omsatte vores overskud i forbrug, men i opsparing.
Nu bliver vi omtalt som folk der ønsker ”skatteflugt”, men hvordan er sandheden?
Sandheden er at vi hele vores voksne liv har betalt meget i skat, og det vil vi blive ved med til vi går på pension. Den pension, jeg vil få udbetalt fra Magistrenes Pensionskasse, vil jeg fortsat betale skat af i Danmark når jeg får den udbetalt i Frankrig, og det samme vil gælde Regitzes pension. En lille del af vores penge har vi sat i en ratepension der ved udbetalingen skulle beskattes i Frankrig (med en noget lavere skatteprocent). I Frankrig skal man til gengæld betale en ikke ubetydelig sygeforsikring hvis man bor der fast (+ andre udgifter f.eks. i forbindelse med arvelovgivning).
Hvis vi bor i Frankrig, vil vi ikke ligge de danske offentlige kasser til last (selv om vi stadig betaler dansk skat). Vi vil selvfølgelig lade os behandle for sygdom i Frankrig (der som bekendt har et langt bedre sundhedssystem end vores). Da vi skal betale sygeforsikring i Frankrig, bliver der altså tale om en dobbeltbeskatning.
Det er ærgerligt, og det er simpelthen ikke rimeligt.
29.6.07
25.6.07
Sankt Hans... - noget er ikke som det plejer at være!
Sankt Hans! - sand i skoene, heks på bålet, "Vi elsker vort land, men ved midsommer mest". Alt er som det plejer at være på stranden... eller er det?Nej, noget mangler. Nu ved jeg hvad det er. STUDENTERNE der danser omkring bålet, de mangler, de er ikke sprunget ud endnu, de sidder og boger den, for de skal til eksamen mandag (og det skal jeg også).
Det er slet ikke rigtig sommer - og ferie - endnu...
21.6.07
3. del af vores Canadatur (Rocky Mountains!)
Jeg har ikke været så flittig her på bloggen det sidste halve års tid...;-)
Jeg har til gengæld lavet en flash med vores sidste billeder fra Canada sidate sommer - bl.a. fra Rocky Mountains.
Du kan se billederne her...
http://www.odel.dk/hjemmeside/images/Canada%202006_3del/index.html
20.6.07
Regitze og jeg har tænkt os at tage på flodkrydstogt i sommerferien... på Volga! - Vi er meget spændte på det da det er første gang vi sådan er på grupperejse...
...og vi kan jo ikke løbe skrigende bort!
Se her:
http://www.besttravel.dk/index.asp?action=category&destid=139&intOpenID=55&catid=139&intOpenID2=139
Billeder fra sommerhuset 2007
Jeg sidder og leger med at lægge billeder på Google. Prøv at se disse fra sommerhuset.Der vil komme flere...
20.12.06
Ungdomshuset, en dansk virkelighed
I disse dage flyder medierne over med kommentarer til begivenhederne ved Ungdomshuset på Nørrebro. Mange velmenende voksne mener (stadig) vi skal komme de unge autonome til hjælp, de er blevet ofre for en fejlslagen københavnsk politik. Jeg er enig for så vidt at jeg synes Københavns Kommune skal give penge til unge der ikke gider spille fodbold eller gå på diskotek - eller hvilke fritidsmuligheder kommunen i øvrigt tilbyder. Det er vigtigt at der også er plads til de lidt skæve, de lidt anderledes. Det er derfor helt mislykket at man forsøger at ”normalisere” Christiania. Det er nok svært at hjælpe de unge lige nu, men når der er faldet ro over vandene, bør kommunen i samarbejde med de unge (og det er vigtigt!) finde et andet hus på Nørrebro hvor de kan udfolde sig.
Alle parter bør erkende at Højesteret har talt: Ungdomshuset tilhører ”Faderhuset” (hvad enten man bryder sig om denne kristne sekt eller ej). Husejeren ønsker ikke at sælge. Der må derfor findes en anden løsning, det bør alle erkende.
Den private ejendomsret er en fundamental del af vores demokrati, og den ”dømmende magt” – retssystemet – er upartisk og står vagt over vores lovgivning som vi selv har udformet. Mange velmenende voksne prøver trods dette at finde en måde at ekspropriere huset på, at nulstille tidligere begåede fejl. Jeg synes det ville være grænseoverskridende og farligt hvis ”statsapparatet” fik mulighed for med et figenblad i lovgivningen at kunne sætte ”ejendomsretten” ud af kraft. Vil vi virkelig det? – Hvad vil perspektiverne ved en sådan mulighed være? hvad ville en Brixtofte kunne få ud af det?
I min generation er vi stolte af vores demokrati der har skabt fred i landet i flere generationer. Vi har lært at ræsonnere, at se (og forstå) en sag fra flere sider. Vi har arbejdet med mange konfliktløsningsmodeller. Det er sikkert også derfor så mange ønsker at forstå de unge på Nørrebro. Vi skal fastholde og udbygge vores folkestyre i stedet for at svække det når utilpassede grupper sætter det under pres. Det er i sådanne tider det for alvor skal stå sin prøve. Det skal vi vise de unge mennesker.
De virkelig skræmmende perspektiver ligger i at meget tyder på at flere og flere unge sætter spørgsmålstegn ved vores demokrati og dette demokratis evne til at løse konflikter og give dem et godt liv. Mange går med kniv i byen og har ikke tiltro til at politiet kan beskytte dem. Den hårde kernes konfliktløsningsmodel er den vi kender fra de islandske sagaer eller fra visse lande i Mellemøsten. Den største udfordring internt i den vestlige verden i de kommende årtier er derfor at genskabe og udbygge troen på vores styreform, at bibringe en forståelse for at samfundsopbygningen ikke kun er for de velstillede og veltilpassede borgere, så alle kan være stolte af den…
Alle parter bør erkende at Højesteret har talt: Ungdomshuset tilhører ”Faderhuset” (hvad enten man bryder sig om denne kristne sekt eller ej). Husejeren ønsker ikke at sælge. Der må derfor findes en anden løsning, det bør alle erkende.
Den private ejendomsret er en fundamental del af vores demokrati, og den ”dømmende magt” – retssystemet – er upartisk og står vagt over vores lovgivning som vi selv har udformet. Mange velmenende voksne prøver trods dette at finde en måde at ekspropriere huset på, at nulstille tidligere begåede fejl. Jeg synes det ville være grænseoverskridende og farligt hvis ”statsapparatet” fik mulighed for med et figenblad i lovgivningen at kunne sætte ”ejendomsretten” ud af kraft. Vil vi virkelig det? – Hvad vil perspektiverne ved en sådan mulighed være? hvad ville en Brixtofte kunne få ud af det?
I min generation er vi stolte af vores demokrati der har skabt fred i landet i flere generationer. Vi har lært at ræsonnere, at se (og forstå) en sag fra flere sider. Vi har arbejdet med mange konfliktløsningsmodeller. Det er sikkert også derfor så mange ønsker at forstå de unge på Nørrebro. Vi skal fastholde og udbygge vores folkestyre i stedet for at svække det når utilpassede grupper sætter det under pres. Det er i sådanne tider det for alvor skal stå sin prøve. Det skal vi vise de unge mennesker.
De virkelig skræmmende perspektiver ligger i at meget tyder på at flere og flere unge sætter spørgsmålstegn ved vores demokrati og dette demokratis evne til at løse konflikter og give dem et godt liv. Mange går med kniv i byen og har ikke tiltro til at politiet kan beskytte dem. Den hårde kernes konfliktløsningsmodel er den vi kender fra de islandske sagaer eller fra visse lande i Mellemøsten. Den største udfordring internt i den vestlige verden i de kommende årtier er derfor at genskabe og udbygge troen på vores styreform, at bibringe en forståelse for at samfundsopbygningen ikke kun er for de velstillede og veltilpassede borgere, så alle kan være stolte af den…
8.11.06
Canadabilleder igen igen...
Jeg har lavet en lightudgave af vores mange billeder fra Canada. Dvs. af første del og af anden del. Tredje del afventer lidt endnu. (Rocky Mountains...).
Det nye er at jeg har lavet serierne i flash, så man kan se billederne enkeltvis eller som selvkørende serie...
Tid til vinimport!
Sidst på året hjemtager jeg Anne og Pascal Guignets herlige beaujolaisvin til os selv, venner, familie, kolleger, kursister. Efterhånden er det blevet til en hel del vin, sådan et par paller, og den første lørdag i december har vi prøvesmagning og afhentning.
Det er en tradition gennem snart mange år og en rigtig hyggelig måde at hilse på folk på som man måske ikke ser så tit... Og desuden får vi selvfølgelig en særdeles saglig snak om årgangen - jeg glæder mig...
6.10.06
Så har jeg fået godkendt studietur til Frankrig igen...
Jes og jeg laver studietur til Midtfrankrig ugen før påske 2007 for kursister på fransk a og b-niveau, og jeg har fået godkendt rejsen af min skole.
Vi kan ikke lade være med at arrangere disse ture igen og igen. Det plejer at være rigtig hyggeligt...
- Vi har følgende ”søjler”: Bourges, Sancerre, La Borne, Loire-slotte.
Vi skal have kontakt med franskmændene, f.eks. har jeg tænkt mig at kontakte en byrådspolitiker (eller græsrod) i området. Loire er den sidste store rene flod i Frankrig, men mange virksomhedsinteresser står på spring for at bygge langs floden. I området er der derfor en betydelig grøn bevægelse. Det må være interessant for vores voksne kursister at høre om..
La Borne er en ældgammel kunsthåndværkerlandsby der også har skandinaviske forbindelser.
Sancerre giver sig selv: nogle af Frankrigs bedste – og meget specielle – vine. Især de hvide er kendte (og ganske dyre i DK), men også de røde er fortræffelige.
Hvad slotte angår: jeg kunne tænke mig at få en ”greve” til at vise rundt på et privat slot. Jeg ved selvfølgelig ikke om det kan lykkes, men jeg vil fare på med krum hals!
Vi skal osse have tid til at shoppe i Bourges’ smukke gamle bydel…
På hjemmesiden www.odel.dk/studietur2007/ kan I se nærmere...
Gamle kammerater fra gymnasiet...
Det er utroligt hvad de tre år betyder! Jeg har jo lavet så meget siden...
Alligevel glæder jeg mig meget til at skulle til Holsted (Sydjylland) på weekend sammen med fire gamle klassekammerater. Efter få minutter falder vi ind i de gamle roller fra dengang mellem 1965 og 1968
Alligevel glæder jeg mig meget til at skulle til Holsted (Sydjylland) på weekend sammen med fire gamle klassekammerater. Efter få minutter falder vi ind i de gamle roller fra dengang mellem 1965 og 1968
22.9.06
Gør overskæg en forskel?
"La moustache" har haft premiere og har fået rigtig gode anmeldelser.
I Berlingske Tidende skriver Mads Kastrup blandt andet at filmen er "en seværdig, ja, ligefrem foruroligende film" og at den "bringer uomgængeligt minder om David Lynch's mystik..." Afslutningsvis skriver han: "Man går fra filmen med fornemmelse af et stik i virkelighedsopfattelsen, hvilket er den egentlige bedrift".
Regitze og jeg må vist en tur til København og Grand...
15.9.06
At skrive i cyberspace for...?
Jeg har udvidet mine faglige hjemmesider med debatfora og interaktive linksamlinger. Der har i den senere tid været et stigende antal besøgende (på hverdage nu typisk mellem 25 og 35). Jeg kunne egentlig godt tænke mig at komme i dialog med dem, hvem er de? Hvad kommer de efter? Finder de det de søger? Gad vide om jeg nogensinde får svar på det?
Det værste der kan ske, er at jeg må fjerne disse interaktive sider igen. Det er jo lidt pinagtigt at have sådan nogen liggende hvis ingen skriver på dem … andre end mig!
Øh...
Der er jo heller ikke mange der giver sig til kende her...
Det værste der kan ske, er at jeg må fjerne disse interaktive sider igen. Det er jo lidt pinagtigt at have sådan nogen liggende hvis ingen skriver på dem … andre end mig!
Øh...
Der er jo heller ikke mange der giver sig til kende her...
1.9.06
Vores første Canadabilleder er på nettet...
Bare rolig! - jeg sad ude i en båd da jeg tog billedet, men bjørnen var så tæt på at jeg kunne lugte at den havde dårlig ånde!Nu da vi har fået turen lidt på afstand, synes vi at det måske var den mest spændende sommerferie vi har haft. Ikke mindst de mange naturoplevelser sidder i kroppen... Vi må tilbage...
Efter at jeg havde slettet de dårlige billeder, var der 1200 tilbage (og lidt video forstås)!! - Jeg har sorteret dem og lægger en ultralight udgave på nettet.
I dag kommer 1. del (Vancouver, The Sunshine Coast, Vancouver Island), senere kommer en anden og en tredje del...
25.8.06
Elearning...
Så er skoleåret i gang igen! – Vi har lige haft introuge med en ny 1. hf som jeg skal undervise i dansk. 25 unge mennesker mellem 16 og 24 år, og de ser søde ud! – Det skal nok blive hyggeligt, og vi skal selvfølgelig også tage os nogle kampe ind i mellem. Sådan må det være! Og så fortsætter jeg med mit enkeltfags franskhold på andet år om aftenen. Voksne mennesker, aldersmæssigt i den sidste del af deres aktive karriere (+ et par unge….). Det bliver også hyggeligt og forhåbentlig spændende og måske med en studietur til Frankrig til foråret…
MEN NOGET ER IKKE SOM DET PLEJER AT VÆRE!! Jeg skal kun af sted tirsdag og torsdag, resten af tiden er jeg hjemme. Det er jeg fordi jeg har sagt ja til at undervise i dansk elearning. Et hold der via computer skal tage en fuld danskeksamen fra efterårsferien til sommerferien. Nogle bor sandsynligvis i Lyngby, andre i Singapore…
Jeg er lidt tøvende over for hvad det er jeg har gang i, hvad jeg har sagt ja til! En hel danskeksamen på under den halve tid uden ”konfrontationstimer” (som det hedder) og udelukkende med skriftlig arbejde, og så efter en ny og meget anderledes undervisningsplan efter gymnasium- og hf-reformen. Men det skal jo nok gå, det plejer det jo… Gudskelov har jeg en kollega der har prøvet det her før…
Hvis nogen af jer vil vide hvad elearning er, er her en link til vores brochure…
Og så ved jeg i øvrig heller ikke om jeg kan holde ud at være så meget (alene) hjemme…
MEN NOGET ER IKKE SOM DET PLEJER AT VÆRE!! Jeg skal kun af sted tirsdag og torsdag, resten af tiden er jeg hjemme. Det er jeg fordi jeg har sagt ja til at undervise i dansk elearning. Et hold der via computer skal tage en fuld danskeksamen fra efterårsferien til sommerferien. Nogle bor sandsynligvis i Lyngby, andre i Singapore…
Jeg er lidt tøvende over for hvad det er jeg har gang i, hvad jeg har sagt ja til! En hel danskeksamen på under den halve tid uden ”konfrontationstimer” (som det hedder) og udelukkende med skriftlig arbejde, og så efter en ny og meget anderledes undervisningsplan efter gymnasium- og hf-reformen. Men det skal jo nok gå, det plejer det jo… Gudskelov har jeg en kollega der har prøvet det her før…
Hvis nogen af jer vil vide hvad elearning er, er her en link til vores brochure…
Og så ved jeg i øvrig heller ikke om jeg kan holde ud at være så meget (alene) hjemme…
3.8.06
"Vi læser, så vi ved vi ikke er alene..."
...sagde en af personerne i Richard Attenboroughs gribende film ”Shadowlands” som jeg genså i aftes. Senere husker hovedpersonen udtalelsen og tilføjer
I denne ferie er jeg så privilegeret at jeg både har rejst, oplevet og set… og nu har tid til at læse. I sommerhuset har vi ikke internet. Fjernsynet kan kun tage DR1 og TV2 med sne på (og så kan vi selvfølgelig se medbragte dvd’er, forstås… ). Regitze er på arbejde, og jeg er alene en stor del af dagen. Jeg kan ikke andet end læse (og lave havearbejde, god mental afveksling…).
De sidste par år har jeg i sommerferien læst en række af Jean Hougrons romaner fra Indokina i kolonitiden, en reminiscens fra min fascination af Vietnam der fik sin forløsning i min lange rejse i 2004. I sommer har jeg læst Leif Davidsens nye roman ”Den Ukendte Hustru”, (spændende og hurtigt læst) samt to erindringsbøger der er meget forskellige: Herbert Pundiks: ”Det er ikke nok at overleve” og Jørgen Leths: ”Det uperfekte Menneske”. Herbert Pundik er en skarp analytiker, et intelligensmenneske, et menneske der forstår at ræsonnere. Han virker sympatisk, men ikke egentlig morsom (men han har blik for anekdoter og bizarre hændelser). Til gengæld lærer man både meget om mennesket med den temmelig eventyrlige skæbne, om Mellemøsten (hvis logik jeg ellers ikke fatter meget af…) og om nyere dansk historie. På grund af sin evne til at se en sag fra flere sider er han trods jødisk baggrund meget troværdig i omtalen af araberne.
Jørgen Leth fik jeg lyst til at læse – ikke så meget på grund af den meget omtalte affære med den haitianske koks datter – men fordi jeg fornemmede et sansemenneske, et hudløst ærligt individ der tør stå ved handlinger eller holdninger der ikke altid er politisk korrekte, og som måske er smertefulde. Et menneske der tør, der tager chancer med sit liv, der lever sine sanser fuldt ud…
Jeg synes det er fascinerende at læse sådanne mennesker. I tilfældet Jørgen Leth må jeg indrømme at sanseligheden har en for høj pris. Han er en stor kunstner både med ord og med billeder, men hans evige rastløshed og ustadighed (negative konsekvenser af åbenhed og nysgerrighed) er livet igennem et kæmpe problem for ham selv og får ham til at træde rigtig meget på mennesker der holder af ham: kvinderne… - og hans børn, kan han være et fast voksent holdepunkt for dem? (det sidste skriver han ikke rigtig om.) Når sanseligheden bliver for stærk, kan den opleves som svaghed, man bliver et viljeløst offer. Jørgen Leth gennemgår alvorlige personlige kriser og depressioner. Selv som midaldrende ved han ikke rigtig hvad han vil med sit liv. Han fremstår ikke som et dumt svin, og han kan sagtens gennemskue sammenhænge. Alligevel roder han sig ud i affærer der helt indlysende vil ende med at han gør andre (og sig selv) ondt. Så er det en fattig trøst at smerten og lykken er hinandens bestemmende forudsætning.
Jørgen Leth skriver at hans første inspiration til Haiti var Graham Greenes roman ”Maskespillet” (”The Comedians”) og taler om ”den surrealistiske horrorstemning der fremmanes i den”. Den bog må jeg læse! Biblioteket venter! - Jeg kommer til at tænke på at en anden bog af denne pragtfulde forfatter ”The Quiet American” - som var en af mine hovedinspirationskilder til min fascination af Vietnam. Greene kan om nogen fremmane eksotiske miljøer, spænding, mystik, kynisme, erotik… - og så er han meget, meget morsom! ”The Quiet American” er i øvrigt for relativ nylig filmatiseret med en meget vital Michael Caine i hovedrollen som en desillusioneret og kynisk journalist bevægende sig rundt i Saigon i særdeles autentiske sydøstasiatiske halvtredseromgivelser… Se den film, den gør noget ved dig… - jeg måtte rejse ud og se de gamle hoteller og byerne (Saigon, Hoi An) hvor filmen var optaget!
”Vi elsker, så vi ved vi ikke er alene…”
I denne ferie er jeg så privilegeret at jeg både har rejst, oplevet og set… og nu har tid til at læse. I sommerhuset har vi ikke internet. Fjernsynet kan kun tage DR1 og TV2 med sne på (og så kan vi selvfølgelig se medbragte dvd’er, forstås… ). Regitze er på arbejde, og jeg er alene en stor del af dagen. Jeg kan ikke andet end læse (og lave havearbejde, god mental afveksling…).
De sidste par år har jeg i sommerferien læst en række af Jean Hougrons romaner fra Indokina i kolonitiden, en reminiscens fra min fascination af Vietnam der fik sin forløsning i min lange rejse i 2004. I sommer har jeg læst Leif Davidsens nye roman ”Den Ukendte Hustru”, (spændende og hurtigt læst) samt to erindringsbøger der er meget forskellige: Herbert Pundiks: ”Det er ikke nok at overleve” og Jørgen Leths: ”Det uperfekte Menneske”. Herbert Pundik er en skarp analytiker, et intelligensmenneske, et menneske der forstår at ræsonnere. Han virker sympatisk, men ikke egentlig morsom (men han har blik for anekdoter og bizarre hændelser). Til gengæld lærer man både meget om mennesket med den temmelig eventyrlige skæbne, om Mellemøsten (hvis logik jeg ellers ikke fatter meget af…) og om nyere dansk historie. På grund af sin evne til at se en sag fra flere sider er han trods jødisk baggrund meget troværdig i omtalen af araberne.
Jørgen Leth fik jeg lyst til at læse – ikke så meget på grund af den meget omtalte affære med den haitianske koks datter – men fordi jeg fornemmede et sansemenneske, et hudløst ærligt individ der tør stå ved handlinger eller holdninger der ikke altid er politisk korrekte, og som måske er smertefulde. Et menneske der tør, der tager chancer med sit liv, der lever sine sanser fuldt ud…
Jeg synes det er fascinerende at læse sådanne mennesker. I tilfældet Jørgen Leth må jeg indrømme at sanseligheden har en for høj pris. Han er en stor kunstner både med ord og med billeder, men hans evige rastløshed og ustadighed (negative konsekvenser af åbenhed og nysgerrighed) er livet igennem et kæmpe problem for ham selv og får ham til at træde rigtig meget på mennesker der holder af ham: kvinderne… - og hans børn, kan han være et fast voksent holdepunkt for dem? (det sidste skriver han ikke rigtig om.) Når sanseligheden bliver for stærk, kan den opleves som svaghed, man bliver et viljeløst offer. Jørgen Leth gennemgår alvorlige personlige kriser og depressioner. Selv som midaldrende ved han ikke rigtig hvad han vil med sit liv. Han fremstår ikke som et dumt svin, og han kan sagtens gennemskue sammenhænge. Alligevel roder han sig ud i affærer der helt indlysende vil ende med at han gør andre (og sig selv) ondt. Så er det en fattig trøst at smerten og lykken er hinandens bestemmende forudsætning.
Jørgen Leth skriver at hans første inspiration til Haiti var Graham Greenes roman ”Maskespillet” (”The Comedians”) og taler om ”den surrealistiske horrorstemning der fremmanes i den”. Den bog må jeg læse! Biblioteket venter! - Jeg kommer til at tænke på at en anden bog af denne pragtfulde forfatter ”The Quiet American” - som var en af mine hovedinspirationskilder til min fascination af Vietnam. Greene kan om nogen fremmane eksotiske miljøer, spænding, mystik, kynisme, erotik… - og så er han meget, meget morsom! ”The Quiet American” er i øvrigt for relativ nylig filmatiseret med en meget vital Michael Caine i hovedrollen som en desillusioneret og kynisk journalist bevægende sig rundt i Saigon i særdeles autentiske sydøstasiatiske halvtredseromgivelser… Se den film, den gør noget ved dig… - jeg måtte rejse ud og se de gamle hoteller og byerne (Saigon, Hoi An) hvor filmen var optaget!
10.7.06
2.7.06
To rejsebreve fra Canada
Jeg har skrevet et par rejsebreve med med indtryk og billeder fra den første uge af vores rejse
http://odel.dk/artikler/Rejsebrev1fraCanada2006.doc
http://odel.dk/artikler/Rejsebrev2fraCanada2006.doc
Opdateret... linkene bør virke nu...
http://odel.dk/artikler/Rejsebrev1fraCanada2006.doc
http://odel.dk/artikler/Rejsebrev2fraCanada2006.doc
Opdateret... linkene bør virke nu...
24.6.06
Jeg har sommerferie!
Det er rigtigt! - Efter en afsindig måned med to klasser til eksamen og censorater på fire skoler, og Magnus der blev student, er det nu ganske vist: JEG HAR SOMMERFERIE!!!
I morgen flyver vi til Vancouver, det virker helt surrealistisk, jeg har ikke nået at få sjælen med... men alt skulle være i orden. Magnus passer på vores hus, Jesper, Esther og Marianne + baby har lånt sommerhuset.
Måske skriver jeg lidt derovre fra nogle netcaféer, ellers... GOD SOMMER til alle der kigger her forbi...
19.6.06
Magnus blev student i dag!
Så lykkedes det! - Magnus, den sidste hjemmeboende sluttede af med 9 i historie...
Abonner på:
Opslag (Atom)