25.8.06

Elearning...

Så er skoleåret i gang igen! – Vi har lige haft introuge med en ny 1. hf som jeg skal undervise i dansk. 25 unge mennesker mellem 16 og 24 år, og de ser søde ud! – Det skal nok blive hyggeligt, og vi skal selvfølgelig også tage os nogle kampe ind i mellem. Sådan må det være! Og så fortsætter jeg med mit enkeltfags franskhold på andet år om aftenen. Voksne mennesker, aldersmæssigt i den sidste del af deres aktive karriere (+ et par unge….). Det bliver også hyggeligt og forhåbentlig spændende og måske med en studietur til Frankrig til foråret…

MEN NOGET ER IKKE SOM DET PLEJER AT VÆRE!! Jeg skal kun af sted tirsdag og torsdag, resten af tiden er jeg hjemme. Det er jeg fordi jeg har sagt ja til at undervise i dansk elearning. Et hold der via computer skal tage en fuld danskeksamen fra efterårsferien til sommerferien. Nogle bor sandsynligvis i Lyngby, andre i Singapore…

Jeg er lidt tøvende over for hvad det er jeg har gang i, hvad jeg har sagt ja til! En hel danskeksamen på under den halve tid uden ”konfrontationstimer” (som det hedder) og udelukkende med skriftlig arbejde, og så efter en ny og meget anderledes undervisningsplan efter gymnasium- og hf-reformen. Men det skal jo nok gå, det plejer det jo… Gudskelov har jeg en kollega der har prøvet det her før…

Hvis nogen af jer vil vide hvad elearning er, er her en link til vores brochure…

Og så ved jeg i øvrig heller ikke om jeg kan holde ud at være så meget (alene) hjemme…

2 kommentarer:

  1. Anonym22.6.07

    Hej Peter

    Har lige surfet lidt rundt på din hjemmeside.Inspirende og gode billeder.
    Jeg synes du har været en god underviser på e-learning, tålmodig især i foråret, da flere af os hvis var gået lidt kold i afløsningsopgaver ;-)

    Du er utrolig positiv, og det kendetegner også din hjemmeside

    hilsen Lene (e-learningsholdet 2006/2007)

    iøvrigt god sommer

    SvarSlet
  2. Hej Lene
    Tak for de pæne ord. De luner! - og held og lykke med eksamen på mandag/tirsdag...

    SvarSlet